Borgerlighedens langsomme død

I september 2016 har Berlingske indført et nyt layout, en ny skrifttype og en ny disponering af det journalistiske stof. Samtidig er der sket væsentlige ændringer på indholdssiden, idet man har givet masser af spalteplads til en lang række venstreradikale stemmer samtidig med, at antallet af indlæg fra tunge debattørprofiler på den nationalkonservative fløj er faldet drastisk.

Når Berlingske fortsat kaldes ”en borgerlig avis”, er det et levn fra fortiden og et skilt uden substans. Den sande borgerlighed i traditionel forstand er afløst af venstreradikal ”borgerlighed”. Berlingskes langsomme venstredrejning kan imidlertid ikke undre, idet avisen blot følger udviklingen i det politiske landskab, hvor der p.t. kun findes et enkelt ægte borgerlig-liberalt parti, Nye Borgerlige, der har opbakning fra ca. 5% af vælgerkorpset, mens de øvrige partier enten findes på venstrefløjen eller klumper sig på midten i dansk politik.

Af mangel på kvalitetsstof fyldes Berlingskes spalter dagligt med indlæg fra ukendte pseudointellektuelle, pseudoeksperter, pladderhumanister, halalhippier, cand. magistre i humanistiske fag, tredjerangs forfattere, SOSU-assistenter, studerende, gymnasielever og andet venstreradikalt godtfolk. Fælles for disse indlæg er, at de er skrevet af folk, som ikke har nogen kvalificeret mening om væsentlige samfundsemner og fylder avisens spalter med banaliteter eller informationer, som kun er relevante for en meget snæver kreds. Med Tom Jensens ord er der imidlertid behov for at få disse nye stemmer ind i debatten, fordi de ”nuancerer debatten og gør os klogere”.

En af dem, der skal gøre os klogere, er Marcus Vesterager, som er næstformand i Frit Forum og medlem af Københavns Borgerrepræsentation (S). Marcus, hvis indlæg Berlingske bragte den 19. juni 2018, er en kvik gut, så det er ikke undgået hans opmærksomhed, at der er krise i folkeskolen, og at forældre i stigende grad fravælger folkeskolen til fordel for fri- og privatskoler. Men Marcus har en plan. Da det frie skolevalg skaber segregering, skal det fjernes, og elever skal gå i den folkeskole, der tilhører deres distrikt, mener han. Der skal ske en slags folkeskoleudligning, hvor kommunens distrikter ikke må afvige for meget fra gennemsnittet. Det vil give forældre sikkerhed for, at deres børn går i en helt gennemsnitlig folkeskole, og at der altså ikke ville være nogen grund til at overveje at skifte skole.

Men ikke nok med det. Samtidig med, at man ophæver det frie skolevalg, skal man sænke tilskuddet kraftigt til de privatskoler, der ligger inden for en radius af 15 kilometer fra en folkeskole. Pointen er, at en privatskole ikke skal have tilskud, hvis den reelt set konkurrerer med en folkeskole. I stedet skal de sparede penge kanaliseres over i et kvalitetsløft af folkeskolen, så den igen kan blive attraktiv for alle forældre.

Alt dette skal tjene et ædelt formål ”Da der er meget få institutioner tilbage i Danmark, hvor vi møder hinanden på tværs af uddannelse, indkomst og beskæftigelse, og derfor er det vigtigt at få reetableret folkeskolen som det kulturbærende fundament, den skal være, hvis vi vil bevare sammenhængskraften og grundværdierne i det danske samfund”.

At Berlingske giver så meget spalteplads til debil halalhippie-gøgl, viser med al ønskelig tydelighed, hvilken borgerlighed Berlingske repræsenterer. Til den kreative Marcus har vi et venskabeligt råd. Du skal lige cleare dine forslag med din partiformand, hvis børn efter sigende går i privatskole. Er der nogen, som forældre ikke vil udføre sociale eksperimenter med, er det deres egne børn. Det gælder også Mette Frederiksen.