En 41-årig mand er her til eftermiddag blevet idømt seks års fængsel
En 41-årig mand fra Torrig er her til eftermiddag ved retten i Nykøbing Falster blevet idømt seks års fængsel for grov vold under særdeles skærpende omstændigheder. Den 41-årige slog den 3. december 2018 en 37-årig kammerat bevidstløs, bandt hans hænder med strips, hældte brændbar væske ud over ham og satte ild til ham. Den 37-årige blev ved episoden forbrændt på 50% af kroppen.
”Jeg er meget tilfreds med dommen, der sender et klart signal om, at der her er begået en særdeles grov forbrydelse”, fortæller Ulrik Birk, der er anklagerfuldmægtig ved Anklagemyndigheden i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Den 41-årige udbad sig betænkningstid i forhold til, om han vil anke dommen.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)