Cepos: Danskerne bør være stolte af deres moms

 

Når forbrugerne køber varer i danske butikker, betales moms på 25 pct., som er blandt de højeste i de 38 OECD-lande. I Tyskland er momsen på 19 pct., mens momsen i Schweiz er på 7,7 pct. I Spanien er momsen på basisfødevarer og tjenesteydelser hhv. 4 pct. og 10 pct.

Blandt samtlige 27 EU-lande er Danmark det eneste land, der ikke arbejder med differentierede momssatser. Samtlige andre EU-lande arbejder med nedsat moms på fødevarer. Der kan enten være tale om en generel nedsat moms på alle fødevarer (f.eks. Tyskland 7 pct.) eller en nedsat sats på udvalgte varer (f.eks. Kroatien 5 pct. og Ungarn 18 pct., begge på mejerivarer). I Sverige kan forbrugerne købe fødevarer med en moms på 12 pct. – under det halve af momsen i Danmark.

Eftersom velfærdsstaten har brug for stadig flere penge, opfinder de systemtro propagandister kreative argumenter for, hvorfor Danmark ikke skal indføre differentieret moms. Senest har Line Andersen, der er økonom i den nominelt borgerlige tænketank Cepos, propaganderet mod differentieret moms i Børsen. Lad os zoome ind på Cepos’ kreative argumenter:

Argument 1: Differentieret moms vil efterlade et stort hul i statskassen, som alt andet lige skal fyldes ud enten ved offentlige besparelser eller ved en forhøjelse af andre skatter og/eller afgifter.

Hertil kunne man anføre, at hullet i statskassen kan nemt fyldes ud. Cepos har jo selv udarbejdet mange analyser, der konkluderer, at der findes et enormt besparelsespotentiale i den offentlige sektor.

Argument 2: Differentieret moms vil medføre store administrative omkostninger for Skatteforvaltningen, idet forvaltningens i forvejen stærkt udfordrede it-systemer i givet fald skulle tilpasses, hvilket ikke er helt gratis.

Den reelle årsag til, at man bevarer 25 pct.’s moms, er altså, at man ikke vil/kan tilpasse de forældede it-systemer i Skattestyrelsen. Og det siger man i et land, der påstår at være verdensmester i offentlig digitalisering.

Argument 3: Med kun én momssats er det nemt at administrere for butikker og myndigheder.

Det er ikke sandt. Danske butikker og virksomheder er ikke uvante med differentierede momssatser i detailhandelen. Danmark har nemlig nulmoms på aviser og porto.

Argument 4: Med flere satser skal man have udviklet et system, der kan håndtere det.

Cepos mener, at det kan være et problem at udvikle et differentieret momssystem i Danmark. Er det fordi Cepos mener, at danske it-folk er dummere end it-folkene i andre lande?

Argument 5: En åben dør for differentieret moms vil invitere til en række øvrige, velmenende forslag om varegrupper, der også bør omfattes en lavere sats.

Hertil kan man sige, at det er bare en løs påstand, som ikke er underbygget af de erfaringer, man har med differentierede momssystemer i de øvrige EU-lande.

Argument 6: I en tid, hvor det politiske fokus er rettet mod at reducere administrative byrder for erhvervslivet og nedbringe antallet af bureaukrater i staten, virker det besynderligt at overveje differentieret moms. Det vil nemlig resultere i det modsatte, mener Cepos.

Det er en absurd konklusion. Evt. øgede administrative byrder ved differentieret moms kunne jo opvejes af en reduktion af regelmængden og bureaukratiet på andre områder i det offentlige.

Meget kan man sige om det danske skattesystem, men den brede momsbase er noget vi kan være stolte af. Lad os derfor bevare det sådan”, konkluderer Line Andersen i sit indlæg. Sådan. Danskerne bør ikke alene være glade for den tårnhøje danske moms, men de skal ligefrem være stolte af den. Man kunne tro, at Cepos er den regerende elites propagandacentral og ikke en borgerlig tænketank.

Hvorom alting er: Eftersom den fallerede danske velfærdsstat koster rigtig mange penge, er man nødt til at opkræve et betydeligt provenu i skatter og afgifter, herunder moms. I 2024 løb det samlede skatte- og afgiftsprovenu op i ca. 1.250 mia. kr. Heraf udgjorde momsindtægterne 280 mia. kr. Hver fjerde skattekrone kom altså fra momsen.

Og danskerne? Ja, da de er lydige skaffedyr for den fallerede velfærdsstat, betaler de uden protest. De har købt ind på systemets spin om, at Danmark som det eneste land i EU ikke kan have differentierede momssatser.

André Rossmann

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)