Coronavirus: EU falder fra hinanden

Af Soeren Kern – Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute.

I takt med corona-pandemiens hærgen i Europa – hvor mere end 250.000 nu er blevet diagnostiseret med COVID-19 og 15.000 er døde – smuldrer EU’s grundpiller nu én for én.

EU’s medlemslande står over for en essentiel trussel, men i stedet for at stå sammen og imødegå pandemien som en samlet blok vender landene intuitivt tilbage til at forfølge nationale interesser. Efter de europæiske lederes årelange kritik af den amerikanske præsident Donald Trumps forfølgelse af en “Amerika First”-politik, går de selv tilbage til selvsamme nationalisme, som de offentligt har taget afstand fra.

Europæerne har, lige siden truslen fra coronavirus blev dagsordensættende, kun i ringe omfang udvist den ophøjede indbyrdes solidaritet, som igennem årtier er blevet solgt til resten af verden som EU’s fundament. EU’s særlige kendetegn som en blød magt, der siges at være en model for en post-national verdensorden, har vist sig at være et luftkastel.

I de seneste uger har EU-lande lukket deres grænser, forbudt eksport af kritiske forsyninger og tilbageholdt humanitær bistand. Den Europæiske Centralbank, der er garant for EU’s indre marked, har behandlet eurozonens trediestørste økonomi, Italien, med hidtil uset foragt i nødens stund. De EU-lande, der er hårdest ramt af pandemien – Italien og Spanien – er af de andre lande blevet ladt i stikken og må klare sig igennem på egen hånd.

Frøet til den europæiske union blev plantet i ruinerne af Den Anden Verdenskrig. I maj 1949 proklamerede en af EU’s grundlæggere, Robert Schuman, frimodigt skabelsen af en ny verdensorden:

“Vi udfører et stort eksperiment; opfyldelsen af den tusind år gamle tilbagevendende drøm, som de europæiske befolkninger har haft, om at skabe en fælles organisation for at bringe krige til ophør og garantere evig fred.”

Halvfjerds år efter EU’s grundlæggelse er unionen lige nu ved at gå i opløsning – i løbet af få uger. Når støver har lagt sig efter corona-pandemien vil EU’s institutioner sandsynligvis fortsætte som før. De europæiske eliter har investeret for megen politisk og økonomisk kapital i det europæiske projekt til, at de kan handle anderledes. EU’s tiltrækning for sine egne borgere som en post-national model vil dog være forbi.

Blandt den seneste tids eksempler på ensidig forfølgelse af nationale interesser hos europæiske ledere, hvoraf mange offentligt går ind for globalisme, men i desperate tider favner nationalisme, er:

• Frankrig. Den 3. marts konfiskerede Frankrig alle beskyttelsesmasker fremstillet i landet. “Vi vil fordele dem til sundhedspersonale og til franske borgere, der er ramt af coronavirus”, skrev den franske præsident Emmanuel Macron på Twitter. Den 6. marts tvang den franske regering Valmy SAS, en producent af ansigtsmasker nær Lyon, til at annulere en ordre på millioner af masker til det britiske sundhedsvæsen.
• Tyskland. Den 4. marts forbød Tyskland eksporten af medicinske værnemidler, såsom beskyttelsesbriller, åndedrætsværn, beskyttelsesdragter og handsker. Den schweiziske avis Neue Zürcher Zeitung skrev den 7. marts, at tyske toldmyndigheder forhindrede en schweizisk lastbil med 240.000 beskyttelsesmasker i at returnere til Schweiz, der ikke er med i EU. Den schweiziske regering indkaldte den tyske ambassadør for at protestere over eksportforbuddet. “De tyske myndigheder blev ved disse kontakter opfordret til straks at frigive de blokerede produkter”, er en talsmand for den schweiziske regering citeret for at have sagt. Da Tyskland fik negative reaktioner fra andre EU-lande, skiftede de den 19. marts kurs og ophævede eksportforbuddet.
• Østrig. Den 10. marts blev Østrig det første EU-land, der lukkede sine grænser til et andet EU-land. Kansler Sebastian Kurz bebudede grænsekontrol ved grænsen til Italien og et indrejseforbud for de fleste rejsende derfra. Ifølge Kurz har “det allerhøjeste prioritet at forhindre spredningen og derved import af sygdommen til vores samfund. Der er derfor et indrejseforbud for folk fra Italien til Østrig, med undtagelse af personer, der har en lægeerklæring på, at de er raske.” Regeringen bebudede desuden et forbud mod alle fly- og togrejser til Italien. Østrigs beslutning truede med at ødelægge det såkaldte schengen-område, der trådte i kraft i 1995 og afskaffede behovet for pas og andre slags kontrol ved 26 europæiske landes indbyrdes grænser.
• Slovenien. Den 11. marts lukkede regeringen nogle grænseovergange mod Italien. Ved de overgange, der forblev åbne, foretog de helbredstjek for at forhindre spredningen af virussen.
• Tjekkiet. Den 12. marts lukkede premierminister Andrej Babis landets grænser til Tyskland og Østrig og forbød desuden indrejse for udlændinge fra andre risikofyldte lande. Regeringen udtalte den 22. marts, at grænserestriktionerne vil kunne vare op til to år.
• Schweiz. Den 13. marts indførte den schweiziske regering grænsekontrol mod andre europæiske lande. Selvom Schweiz ikke er med i EU, er landet en del af schengen-området.
• Italien. Den 13. marts afviste Den Europæiske Centralbanks direktør Christine Lagarde Italiens efterspørgsel efter økonomisk hjælp til at håndtere pandemien. Da hendes bemærkninger fik de finansielle markeder til at skælve, sagde Lagarde, at Centralbanken var “fast besluttet på at undgå enhver splittelse i en vanskelig tid for eurozonen.” Italiens præsident Sergio Mattarella svarede, at Italien har ret til at forvente europæisk solidaritet fremfor forhindringer.
• Danmark. Den 14. marts indførte statsminister Mette Frederiksen grænsekontrol for al trafik til lands, til vands og i luften indtil mindst den 13. april.
• Polen. Den 15. marts lukkede regeringen landets grænser for alle bortset fra polske borgere og personer med en polsk opholdstilladelse.
• Tyskland. Den 16. marts indførte Tyskland, der er EU’s største og mest magtfulde land, grænsekontrol ved dets grænser til Østrig, Danmark, Frankrig, Luxemborg og Schweiz. Tiltaget kom efter, at Tyskland havde registreret 1.000 nye tilfælde af COVID-19 på blot én dag.
• Ungarn. Den 16. marts afbrød premierminister Viktor Orban al passengertrafik til Ungarn, hvorefter kun ungarnske statsborgere må rejse ind i landet.
• Spanien. Den 16. marts beordrede indenrigsminister Fernando Grande-Marlaska etableringen af kontrolposter ved alle Spaniens landegrænser.
• Serbien. Den 16. marts erklærede præsident Aleksandar Vucic undtagelsestilstand på grund af curonavirus. Han kritiserede EU for at begrænse eksporten af medicinsk udstyr og bad sin “ven og broder”, den kinesiske leder Xi Jinping, om hjælp. “Europæisk solidaritet er ikke-eksisterende”, sagde Vucic. “Det var et luftkastel. Jeg har sendt et hastebrev til de eneste, der kan hjælpe, og det er Kina.” Serbein søgte om EU-medlemsskab i 2009. Tiltrædelsesforhandlingerne begyndte i januar 2014.
• Tjekkiet. Den 17. marts beslaglagde de tjekkiske myndigheder 110.000 ansigtsmasker, som Kina havde sendt til Italien. Den 23. marts bragte Tjekkiet de konfiskerede varer til Italien. “Der er 110.000 masker i bussen som en gave til Italien som en erstatning for de varer, der sandsynligvis var en kinesisk gave til italienske landsmænd”, erklærede udenrigsministeriets talsmand Zuzana Stichova.
• Tyskland. Den 18. marts opfordrede kansler Angela Merkel i en sjælden tale på tv alle tyskere til at følge bestemmelserne, der har til formål at begrænse den direkte sociale kontakt og så vidt muligt undgå nye kontakter. “Det er alvorligt”, sagde hun. “Tag det alvorligt. Siden den tyske genforening, ja faktisk siden Den Anden Verdenskrig, har vores land aldrig haft en udfordring, hvor det at opføre sig solidarisk har været mere afgørende.” Bortset fra den årlige nytårstale var Merkels tale til nationen første gang i hendes næsten 15 år i embedet, hvor hun talte til landet. Hun nævnte ikke EU eller andre EU-lande.
• Belgien. Den 22. marts har coronavirussen forårsaget spændinger mellem Belgien, der er lukket ned, og Holland, der ikke er lukket ned. “I Holland er butikkerne stadig åbne og forsamlinger på 100 personer er stadig tilladt – forsamlinger er arnested for virussen”, udtalte Marino Keulen, der er borgmester i grænsebyen Lanaken. Belgiske myndigheder har opsat barrikader langs grænsen og beordrer biler med hollandske nummerplader til at vende om og køre hjem. Keulen kaldte grænsekontrollen for et “signal til Haag” om “hurtigt at opskalere” sin reaktion og komme på linie med sine nabolande. “Den hollandske regering er inkompetent og latterlig i sin reaktion på coronakrisen”, udtalte Leopold Lippens, der er borgmester i den belgiske kystby Knokke-Heist. “Holland gør ingenting, så vi må beskytte os selv.”
• Spanien. Den 25. marts, efter at den spanske regering forgæves havde forsøgt at få hjælp fra EU, bad de NATO om hjælp til at anskaffe 1,5 million ansigtmasker og 450.000 respiratorer. Det er NATO ikke i besiddelse af, og de er begrænset til at måtte viderebringe den spanske forespørgsel til de øvrige 29 allierede, hvoraf mange også er EU-lande.
• Polen. Den 25. marts forhindrede polske myndigheder eksporten af flere hundredtusind flasker med hånddesinfektionmiddel til Norge, der ikke er med i EU. Den norske virksomhed Norenco fremstiller og pakker hånddesinfektionmiddel til det skandinaviske marked på deres fabrik i Polen. Norencos administrerende direktør Arne Haukland fortalte, at efter han havde ansøgt om en eksportlicens, kom fem mænd til fabrikken og forlangte at se deres lager af hånddesinfektionmiddel. Han sagde, at virksomheden herefter modtog et brev med krav om, at de skulle sælge al den hånddesinfektionmiddel, som de havde fremstillet, til de lokale myndigheder i Lubin til en fastsat pris i henhold til corona-nødlove, der var blevet vedtaget i Polen i begyndelsen af marts. Beslaglæggelsen vil forværre de norske hospitalers forsyningsproblemer.
• Frankrig. Den 25. marts opfordrede præsident Emmanuel Macron i en tale til nationen på et militærhospital i byen Mulhouse, der er blevet særligt hårdt ramt af coronavirus, til national, fremfor europæisk, sammenhold: “Når vi går i krig, går vi fuldt ind i den, vi mobiliserer i samlet flok. Jeg ser i vores land opsplitning, tvivl, alle dem, der ønsker at splitte landet, når det er nødvendigt kun at have én kæphest: at stå samlet i kampen mod virussen. Jeg opfordrer til dét sammenhold og dét engagement.”

I mellemtiden viste en landsdækkende meningsmåling i Italien, der blev offentliggjort den 18. marts, at 88% af italienerne mener, at EU ikke hjælper deres land. Kun 4% mener det modsatte, mens 8% ikke tager stilling. Mere end to trediedele (67%) af italienerne sagde, at de mener, at det er en ulempe for deres land at være medlem af EU.

I en artikel med titlen “Coronavirus truer det europæiske sammenhold” bemærker den politiske kommentator Bill Wirtz fra Luxemborg:

“I takt med at coronavirussen spreder sig, lukker schengen-landene deres egne grænser. Hvad enten de gør det, fordi de mener, at en koordineret europæisk reaktion ville være utilstrækkelig, eller fordi de mener, at deres egne vælgere er skeptiske – det er irrelevant nu. Alene den kendsgerning, at der igen er grænser i Europa, er en fiasko for integriteten af schengen-aftalen om åbne grænser….

“Der er ikke en koordineret reaktion fra EU på krisen, og eftersom der ikke er lydhørhed over for anbefalingerne, har EU en tillidskrise. På unions-niveau er der ingen reaktion på krisen, testninger eller forskning. Hvad værre er, så er EU-institutionerne tilskuere til en krig mellem landene, der forsøger at begrænse eksporten af medicinske forsyninger for at beholde dem selv. I disse krisetider har EU vist sin reelle indflydelse og kapacitet, og den er meget lille.

“Som det ser ud nu, skal landene håndtere en krise med mangel på hospitalssenge, medicinsk udstyr og ressourcer generelt. Hvis virusudbruddet nogensinde bliver mindre end nu, og der bliver draget den konklusion, at EU var en magtesløs tilskuer i orkanens øje (hvad de var), så vil det blive vanskeligt at genskabe schengen-aftalen og Europas åbne grænser.”

Den politiske redaktør Darren McCaffrey fra nyhedskanalen Euronews i Frankrig skriver:

“I de seneste uger er solidariteten faldet sammen i blokken. Landene er begyndt at indføre grænsekontrol mod nabolande i EU, og selv Tyskland har taget skridt til at styre bevægelserne af personer, der rejser ind eller ud af deres territorium.

“I tirsdags var der en 35 km lang kø ved den polsk-tyske grænse, hvor hundreder af europæere – lettere, estere og litauere – sad fast i lastbiler, biler og busser.

“Mens EU skal tage forholdsregler for at forhindre spredning af sygdommen, er mange bekymrede for EU’s grundlag og fire frihedsrettigheder [den frie bevægelighed for varer, tjenester, penge og mennesker].

“Hvad er EU, hvis unionens egne borgere ikke kan bevæge sig frit? Hvad er det indre marked, hvis varer ikke uhindret kan krydse Europas grænser?”

I en artikel med titlen “Nationen først: EU slås for sin relevans i kampen mod coronavirus” bemærker den tyske avis Der Spiegel:

“Efterhånden som pandemien får tag i Europa, viser den årtier gamle union sine svagheder. Hvor EU formåede at overleve Brexit og eurokrisen, kan coronakrisen vise sig at være en uovervindelig udfordring.

“I stedet for at forsøge at komme med fælles løsninger er Europa blevet balkaniseret og er gået tilbage til nationale løsninger. I stedet for at hjælpe hinanden hamstrer EU-landene ansigtsmasker, lige som paniske europæere hamstrer toiletpapir. Nogle EU-landes tidlige beslutninger om ikke at eksportere medicinsk udstyr til Italien – det EU-land, der foreløbigt er blevet hårdest ramt af pandemien – har endda overskygget den mangel på europæisk solidaritet, som den ungarnske premierminister Viktor Orban har udvist under flygtningekrisen.

“Europæerne er endda splittede i spørgsmålet om, hvordan vi bekæmper virussen. Mens Tyskland er ivrig efter at forhindre så mange som muligt i at få virussen og blive smittet, ønsker Holland at lade så mange raske mennesker som muligt overvinde COVID-19 og derved blive immune. Signalet er tydeligt: Når det bliver alvor, tænker ethvert medlemsland stadig på sig selv først – selv 60 år efter grundlæggelsen af fællesskabet.”

Soeren Kern er Senior Fellow hos Gatestone Institute i New York.