En 43-årig mand modtog torsdag formiddag en straksdom på fem måneders fængsel, efter at han onsdag blev anholdt i Aarhus C og sigtet for butikstyveri.
Det er kun 14 dage siden, at den 43-årige fik en betinget dom for en lang række butikstyverier begået forskellige steder i Midt- og Østjylland.
Onsdag kl. 9.35 indfandt han sig så i Rema 1000 på Vesterbro Torv i Aarhus. En medarbejder opdagede, at den 43-årig puttede tre culottestege ned i en pose og herefter forsøgte at gå ud af butikken uden at betale. Personalet fik dog fat i ham, inden han nåede ud, og kort efter kom politiet frem.
Den 43-årige erkendte tyveriet, og i retten torsdag udløste tyveriet en straksdom på fem måneder på grund af den betingede dom, han næsten lige havde modtaget. Han valgte at anke dommen.
24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.
Vær med til at sikre avisens fremtid
29,-/uge Mindstepris 749,-
Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md. | 19,-/uge Mindstepris 989,-
Min. abonnementsperiode: 1 år – kun 989kr. pr. år Spar 1560 kr. |