I de fleste vestlige lande ser man med større eller mindre styrke, hvordan befolkningerne bliver mere og mere opdelt. Uligheden stiger. Nogle svømmer hjemmevant og succesfuldt i den stadigt mere globale verden, mens andre enten allerede har oplevet hårde konsekvenser – eller frygter at komme til det. Det siger Mette F. til Berlingske.
Vi skal ikke bilde os ind, at det ikke også er en tendens i Danmark, mener hun. En tendens, der fører til, at en stor gruppe mennesker taber troen på fremskridtet, at man selv får det bedre end sine forældre, og at ens børn får det bedre end én selv. Samtidig ligger der en usikkerhed hos folk om, hvorvidt det bedste, vi kunne finde i velfærdssamfundet, ligger bag os.
Danskernes livsmuligheder og levevilkår er ganske forskellige, alt efter om man bor i indre København eller i et landdistrikt, og det har ført til en manglende tillid til, at tingene går fremad. Danmark er et mere splittet og opdelt land end vi har set før grundet globalisering og en årrække uden styr på udlændingeområdet.
24NYT: Mette F. og de øvrige folketingspolitikere har aktivt bidraget til, at Danmark i dag er splittet og opdelt i den “progressive” storbyelite og de ”tilbagestående” fra provins- og udkantsdanmark. Storbyeliten er de 10 pct. med lange uddannelser, EU-kærlighed, multikulturelt udsyn mod verden, selvgod humanisme og dyre boliger i de mest hippe kvarterer i landets storbyer. De lever uden forbindelse til rosset i resten af landet, beskyttet bag bymure af velstand i Gentofte og Klampenborg, på Frederiksberg og Østerbro, i solid afstand fra de belastede områder, hvor trængslerne med en mislykket muslimsk integration er blevet folks hverdag. Det er dem, der læser Politiken og Information, køber kun økologisk mælk og ser skævt til folk, hvis de ikke smider parfumefri vaskepulver i indkøbskurven. Det er de storsnudede, bedrevidende og arrogante med en Twitter-konto, som anser sig selv for at være moralsk overlegne, og som altid har abstrakte og fordomsfrie svar på samfundets udfordringer.
Storbyeliten har det glimrende med tingenes tilstand og udviklingen og er blind for, at det faktisk er almindelige danskere, der betaler en pris for denne udvikling. Det er storbyeliten, der bliver ved med at ødelægge den danske kultur og sammenhængskraft med en naiv tro på, at man kan gennemtrumfe globalisering og helt ignorere holdninger og frygt hos dem, som er hægtet af udviklingen. Intet under, at for mange danskere er begrebet ”elite” blevet et skældsord, som man bruger om magthavere, der påstår at repræsentere ”folket”, men som fra deres regeringskontorer med dyre designermøbler ser ned på de traditionelle bånd og rødder, som almindelige folk føler til deres nation, historie, kultur og religion.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)