Araberne bryder sig ikke om at høre, at deres store leder, opfinderen af nyere tids terrorisme, Fatah og PLO, formanden Yasser Arafat, fortalte verden nøjagtig det samme, som Golda Meir blev hånet for: Nemlig, at der ikke eksisterer et særskilt palæstinensisk folk med en egen kulturel eller national identitet.
“Det er en politisk opfindelse med henblik på at komme den jødiske stat til livs, såvel historisk, som i praksis” udtalte Arafat på arabisk ved flere lejligheder.
Uanset hvor mange mennesker, der forsøger at overbevise sig selv og andre om det historisk ægte ved den palæstinensiske stat og samtidig gør den til nøglen til fred i Mellemøsten, begår de alle et kæmpemæssigt bedrag.
Palæstina har nemlig aldrig eksisteret som en nation, og palæstinensere har aldrig eksisteret som et særskilt folk med en særskilt kultur, sprog eller andet, som kendetegner en etnisk særskilt befolkningsgruppe.
Palæstina er derimod en politisk opfindelse med henblik på at knuse den jødiske stat, den jødiske identitet og den jødiske tilknytning til området igennem mere end 5.000 års bibelsk historie, oldtidshistorie, historie og nyere tids historie, som alt sammen danner grundlag for den jødiske stat Israel.
Fredsaftalerne mellem Israel og sunniarabiske lande er et klokkeklart dementi af mange års analyse, at årsagen til de fleste konflikter i Mellemøsten er den uafklarede strid mellem Israel og palæstinenserne. Hvis den kunne blive løst, og hvis man gennemførte en tostatsløsning, ville alt løse sig. Denne fejlagtige analyse er nu blevet grundigt overhalet af udviklingen i relationerne mellem Israel og landets arabiske naboer.
Det ikke-eksisterende folk, palæstinenserne, er blevet kørt over af den politiske udvikling i Mellemøsten. De er glemt, der er ingen, der lytter til dem mere, og drømmen om en tostatsløsning er rykket endnu længere væk. Den store vinder er Israel. Den store taber er palæstinenserne.
Med sin skatteyderbetalt støtte til Hamas og terrororganisationens bagmænd i Iran har Danmark placeret sig godt og grundigt på det palæstinensiske taberhold.
Danmark, som fortsat støtter palæstinensernes drøm om en tostatsløsning, er et af de lande i verden, der bidrager mest til det korrupte palæstinensiske styre. Udenrigsministeriet anser det ikke-eksisterende land Palæstina som et prioritetsland og har i 2017 bevilget 450 mio. kr. til palæstinensiske terrororganisationer. Pengene, der skal udbetales over fem år, går dels til korrupte palæstinensiske politikere, og dels til tunneller og raketter, der rammer civilbefolkningen i Israel.
De skiftende danske regeringer, der støtter palæstinensiske dagdrømmerier om en tostatsløsning, er reelt medskyldige i mange palæstinenseres død, idet Hamas opfatter Danmarks støtte til den palæstinensiske sag som udtryk for, at terrororganisationens strategi om at sende unge palæstinensere i døden virker.
Danmark støtter også palæstinensernes store ven, det iranske præstestyre, ved at boykotte USA’s sanktioner mod Iran – et grusomt regime, som undertrykker sin egen befolkning, støtter terror og krigsførelse i sine nabolande og sender regulære dødspatruljer til Europa, herunder Danmark.
Regimet har befundet sig i en tilstand af selverklæret krig imod Vesten, lige siden det kom til magten i 1979. Det benægter regelmæssigt Holocaust og gentager konstant sine intentioner om at fjerne Israel fra verdenskortet. Senest har Danmark tilsluttet sig INSTEX, som er et europæisk handelsinitiativ, der har til formål at omgå amerikanske sanktioner mod Iran.
Danmarks dogmatiske Mellemøst-politik, der placerer landet på det palæstinensiske taberhold, er en blindgyde, som kun de håbløse sager havner i.
André Rossmann
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)