Danmark fører forfejlet uddannelsespolitik

I 2021 vedtog et bredt flertal i Folketinget en aftale om udflytning af uddannelser til provinsen. Det viser sig dog nu, at de unge ikke søger de tekniske uddannelser uden for de store byer, hvorfor optaget er i 2024 faldet med 1 pct., skriver Mads Eriksen Storm, uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv, i Børsen.

”De unge vil hellere studere et andetvalg i de store byer end deres førstevalg uden for byerne. Både de unge og erhvervslivet bliver dermed tabere i politikernes forfejlede forsøg på at bruge uddannelserne som regionalpolitik.

Problemet bliver endnu større med den seneste uddannelsesaftale – kandidatreformen. Den betyder, at alle universiteter nu og i al fremtid skal skære ned på pladserne. Selv universiteterne med stort set nul i ledighed som CBS og DTU skal reducere optaget med ca. 7 pct.

Tidligere var det arbejdsmarkedets behov, der dannede grundlag for optaget på uddannelserne. De politiske aftaler er i direkte modstrid med samfundets behov for arbejdskraft”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)