I en dugfrisk rapport fra Climate Action Network bliver regeringens nuværende klimapolitik fremstillet som uambitiøs, og Danmark bliver i europæisk sammenhæng placeret på en sjetteplads med stemplet ”dårlig”. Danmark har været ”vag” og ”stille” omkring behovet for at få et CO2-frit Europa, lyder det i rapporten, som samlet set konkluderer, at Danmark ”ikke længere er i front i kampen mod klimaforandringer og sigter lavt til trods for deres relative velstand”. Desuden skriver forfatterne bag rapporten, at regeringen ”tager kredit for beslutninger”, som den ikke selv har noget med at gøre: ”Eksempelvis er offentliggørelsen af at udfase kul i 2030 kun en bekræftelse af det faktum, at alle nuværende kulkraftværker alligevel har planer om at stoppe med at bruge kul i 2030”.
Kilde: Berlingske, 20. juni 2018
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)