Folketingets coronafølgegruppe fik ifølge Berlingske ikke at vide, at smitteopsporingen ikke var rustet til at følge med vinterens stigende smittetal.
”Smitteopsporingen skulle i december være i stand til dagligt at kontakte 3.000 smittede med covid-19, lød regeringens mål. Det mål er ikke nået én eneste dag, viste en opgørelse i december – de fleste dage har opsporingen kun nået omkring halvdelen.
Følgegruppen har ikke fået besked om, at smitteopsporingen ikke havde den fornødne kapacitet til at følge med vinterens stigende smittetal. Det fortæller flere af følgegruppens medlemmer, efter at smitteopsporingen i december viste sig at være alvorligt underbemandet.
Underbemandingen i smitteopsporingen har bl.a. betydet, at coronasmittede borgere i nogle tilfælde først er blevet kontaktet seks dage efter at de var testet positive. Et massivt svigt, som kan have bidraget til, at smitten fik lov at sprede sig, lyder kritikken fra forskere og læger.”
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)