Danmark kan påtvinges sundhedsindvandring

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har ved flere lejligheder udvidet rækkevidden af dele af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. I Danmark har Institut for Menneskerettigheder udtalt, at vores domstole overfortolker EMD-praksis og sagtens kunne udvise flere kriminelle udlændinge end tidligere (hvilket senere skete). Det skriver prof. Mads Bryde Andersen og prof. Ole Gjems-Onsta i Berlingske.

Med en dugfrisk dom forbød EMD Danmark at udvise den voldsdømte og sindslidende tyrker Savran, fordi vi ikke havde bevist, at han kunne opnå samme kvalitative sundhedsbehandling i Tyrkiet.

Tidligere har EMD med Paposhvili-dommen fra 2016 forbød Belgien at udvise en kriminel georgier, fordi EMD ikke mente, at Georgien kunne yde ham en passende lungekraftsbehandling til en værdi af flere millioner kroner om året. Belgien kunne derfor ikke udvise Paposhvili til Georgien.

Før Paposhvili-sagen havde EMD kun nægtet udvisning af personer, der måtte antages at være døden nær. Nu rækker det, at udvisningen ville medføre en alvorlig, hurtig og uigenkaldelig tilbagegang i sygdomsforløbet med intens lidelse eller udsigt til en betydelig forkortet levetid.

Med Savran-dommen går EMD nu et skridt videre, idet domstolen også forbyder udvisning af udlændinge med psykiske (og ikke blot legemlige) sygdomme.

Det er en potentiel glidebane, fordi fremover vil den nye praksis umuliggøre udvisning eller udsendelse af enhver alvorligt syg udlænding, der af en eller anden grund ikke har ret til at opholde sig i Danmark.

Dermed kan EMD være i færd med at tvinge medlemsstaterne til at acceptere en global indvandring med sundhedsmæssig begrundelse i sager, hvor et land som Danmark – som det ofte vil være tilfældet – ikke kan bevise, at modtagerlandet matcher udsendelseslandets høje niveauer for lægebehandling.

Savran-dommen har derfor store økonomiske konsekvenser for et land som Danmark. Ingen – heller ikke EMD – kender de nøjagtige merudgifter til lægebehandling, som dommen medfører. Udover disse udgifter skal man også indregne den sociale understøttelse til de syge personer, som nu ikke kan udsendes til deres hjemlande.