Danmark er slet ikke den teknologiske frontløbernation, vi danskere går og bilder os selv ind. Hverken når det kommer til klima, vand eller medicin, der ellers er områder, vi bryster os af at være gode til. Det er konklusionen i ny analyse fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV), skriver Børsen.
Endnu værre står det til, når analysen kigger på fremtidens teknologier, f.eks. kunstig intelligens eller robotteknologi. Her er Danmark hægtet endnu mere af.
Analysen har udpeget elleve teknologiske områder, som i dag indgår i danske erhvervs- og innovationsstrategier. Områder, vi altså har besluttet at satse på, og som vi skal være blandt de bedste til.
Over en bred kam kan Danmark ikke lege med blandt de stærkeste techregioner i verden. På syv ud af 11 teknologier udtager vi færre patenter pr. indbygger end gennemsnittet af de førende techregioner i verden. Da Danmark har valgt at satse på alle teknologiske områder, er resultatet en tynd leverpostej.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)