De danske muslimer vil alle sammen være med i festen om at hade Israel og manifestere deres egen identitet som utilpassede islamister. Og det lykkes til fulde, konstaterer Pia Kjærsgaard i Jyllands-Posten.
”Da røgen fra angrebet dårligt havde lagt sig, og rædslerne langtfra havde bundfældet sig hos os andre, kunne man herhjemme se fejrende islamister, der i biler kørte kortege med hornet i bund og hujende hang halvt ude af vinduerne, mens de vajede med det palæstinensiske flag. De havde en fest. Alle andre normalt fungerende mennesker har stadigvæk kvalme og ubehag over terrorangrebet.
Dagen efter terrorangrebet samlede sympatisører sig herhjemme fra bl.a. Hizb ut-Tahrir for at vise støtte til palæstinenserne. Rundtom i ghettoerne lader uromagere røre på sig, bl.a. med afbrændinger af, hvad de nu kan finde. Uroligheder, som grangiveligt vil forstærkes, i takt med at Israel forstærker de militære aktioner i Gaza. Mens andre indhyllet i palæstinensiske flag fjerner blomsterne foran den israelske ambassade.
Alle sammen er det mennesker, som når det lige passer sig, kalder sig danskere. Men deres egentlige tilhørsforhold skinner gennem bedraget, og de springer ud som dem, de egentlig er: rendyrkede islamister med et voldsomt had til Danmark, Vesten og vores levevis. Og i særdeleshed Israel og jøder”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)