Danmarks prekariat frygter at gå fra hus og hjem

De ca. 200.000 små erhvervsdrivende, der er hårdest ramt af coronakrisen, udgør Danmarks nye arbejderklasse.

Den britiske økonom Guy Standing har kaldt denne nye klasse for prekariatet. Vi har ikke længere et proletariat, men et stigende antal mennesker, heriblandt mange veluddannede, der lever på prækære, dvs. meget vanskelige, vilkår. På engelsk kaldes de også ”the working poor”.

Det at være selvstændig og bruge egne penge til at skabe noget, der kommer andre til gavn og skaber værdi for samfundet, er ikke en værdi, man hylder i Danmark. Og derfor er ingen offentligt ansatte blevet fyret eller er gået ned i løn som følge af coronakrisen, og ingen i Danmark sætter spørgsmålstegn ved det.

Taberne i dag er de små handlende, de små selvstændige, iværksætterne, freelancerne og også de mange løst ansatte i kultur- og oplevelsesindustrien. De er pariaer i det socialdemokratiske velfærdssamfund.

Det kan derfor ikke undre, at statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale ikke har nævnt de ca. 200.000 selvstændigt erhvervsdrivende, som har haft svære kår under pandemien, med et eneste ord.

Til gengæld har regeringen bevilget støttepakker til ca. 100 mia. kr. til en række nøgleindustrier for at ”løbe” dansk økonomi i gang efter krisen. Det myldrer derfor frem med forslag til projekter båret af egeninteresser, som man håber at snige igennem i ly af krisen.

De statslige hjælpepakker, som primært støtter større virksomheder og stærke faggrupper, passer slet ikke til eller hjælper selvstændige, der ikke er så effektivt organiserede.

Mens de små erhvervsdrivende bløder, vælter nye job frem i det offentlige. I coronakrisen er det tabt ca. 32.000 job i den private sektor, mens der er blevet ca. 12.000 flere offentligt ansatte. Det er en uhyre skæv udvikling, der taler sit tydelige sprog.

Politikerne, embedsmænd, store virksomheder, den akademisk uddannede elite og de ca. 800.000 offentligt ansatte, der har deres på det tørre, ser til, mens de små erhvervsdrivende presses ned i et voksende prekariat.

Lige nu frygter de små erhvervsdrivende at gå fra hus og hjem, da de ikke har råd til at betale den kommende dobbelte momsregning, der omfatter begge halvår i 2020, og samtidig betale de faste udgifter, der skal sikre overlevelse.

Mens de store danske virksomheder er stort set uberørt af krisen, har de små erhvervsdrivende, der er hårdt ramt af restriktionerne og nedlukningen af den danske økonomi, været nødt til at benytte udsættelsen af momsbetalingen til at betale faste udgifter.

Nu håber de, at betalingsfristen for moms bliver udskudt yderligere, men indtil videre afviser Skatteministeriet, at en sådan udskydelse kan lade sig gøre.

André Rossmann