42 mia. kr. Så meget bruges der hvert år på det statslige erhvervsfremmesystem. Til sammenligning bruges der hvert år kun lidt over 8 mia. kr. på vores erhvervsuddannelser. Det er tankevækkende, at der bruges så mange penge på indsatser, hvis effekt vi ikke har fuldt kendskab til, skriver Børsen.
”Erhvervsfremmesystemet får dumpekarakter af de virksomheder, som det ellers er sat i verden for at hjælpe. Ifølge en spørgeskemaundersøgelse foretaget af SMV Danmark mener 84 pct. af de medvirkende smv’er, at erhvervsfremmesystemet kun i meget lav grad eller lav grad skaber værdi for virksomhederne.
Kernen til frustrationerne med erhvervsfremmesystemet hos de smv’er er, at systemet er så kompliceret, at særligt mindre virksomheder må hyre eksterne rådgivere for overhovedet at kunne ansøge disse ordninger.
Erhvervsfremmesystemet kommer primært større virksomheder til gavn. Et eksempel er oprettelsen af de såkaldte ‘erhvervsfyrtårne’, hvor man koncentrerer indsatsen og midlerne på otte områder med store virksomheder i spidsen”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)