Med en enorm vækst siden lancering i 2016 analyserer det populære web analyse software nu over 6 milliarder website besøgende om måneden, og med over 25.000 virksomheder, der tilmelder sig hver måned, er Fastbase på vej til at blive en global succes.
Omkring en million virksomheder og topbrands fra hele verden anvender allerede Fastbase software til at analysere deres webtrafik, herunder anerkendte virksomheder som KPMG, LinkedIn, Capgemini, Royal Bank of Scotland, BMW og UPS.
Softwaren der er udviklet af Fastbase kan identificere hvilke virksomheder, der besøger din virksomheds website, hvilke sider der bliver besøgt mest, og hvilke besøgende der er potentielle kunder. Softwaren er dermed med til at kortlægge de besøgendes interesser, og et stærkt værktøj til at optimere både salg og marketing.
Softwaren kan installeres på ethvert website, men er også udviklet som et modul til Google Analytics. Herved kan du via få klik, uden yderligere installation, få adgang til at se hvilke virksomheder, der besøger din virksomheds website. Virksomheder kan få adgang til sine data ved at benytte sin Google Analytics konto.
Basic versionen af Fastbase web analyse software er gratis, mens premium-versionen koster omkring kr. 300,- per måned.
Som noget helt nyt kan fastbase nu også fortælle hvilke virksomheder, der søger på Google, og ikke mindst hvad de søger efter. Det nye software er netop lanceret i Danmark i en betaversion.
På baggrund af den rivende udvikling og enorme succes har Fastbase igangsat processen med at blive noteret på London Stock Exchange i foråret 2019.
Om Fastbase Inc.
Fastbase er en amerikansk virksomhed stiftet i 2015, hvis primære formål er at analysere verdens webtrafik og gøre den tilgængelig for virksomheder, herunder at servicere Google annoncører og Google Analytics brugere verden over. Fastbase er registreret som globalt trademark.
De avancerede algoritmer og den globale database der anvendes til at analysere den enorme webtrafik er udviklet af danskeren Rasmus Refer.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)