Danske børn undervises af dummere lærere

Folkeskolelærernes faglighed og elevernes uddannelsesniveau falder konstant med det resultat, at år efter år udklækkes der en ny generation af funktionelle analfabeter. En ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed viser, at udviklingen til dels hænger samen med, at danske lærere i løbet af de sidste 25 år er blevet dummere.

Forskningslitteraturen peger på de meget store effekter af at have gode lærere på børns vej gennem livet. Det har indflydelse på tilknytning til arbejdsmarkedet, på uddannelse og på løn. Mens lærere tidligere blev rekrutteret fra befolkningens intelligensreserve, er lærerstuderende de sidste 20-30 år blevet rekrutteret blandt unge, der har svært ved at blive optaget på andre uddannelser.

18 pct. af de ansatte undervisere i den danske folkeskole er ikke uddannede lærere, mens fagligheden hos de resterende 82 pct. er alarmerende lav. 10 pct. af lærerne har slet ingen uddannelse. Ifølge OECD er danske lærere væsentligt dårligere til at læse, til matematik og til problemløsning end lærerne i landene omkring os.

Færre af de dygtigste gymnasieelever vælger at blive lærer. I 1997 var 8 pct. af de 5.000 bedste studenter, der gennemførte en læreruddannelse, i 2011 var det blot 2 pct. Det råstof, som lærerseminarierne har at arbejde med, er med andre ord blevet dårligere.

Lærernes haltende faglighed betyder, at lærerfaget som sådan mister prestige og dermed bider problemet sig selv i halen, for så er der stadig færre dygtige gymnasieelever, der tiltrækkes af faget.

Rockwool Fondens analyse viser, at andelen af nyuddannede lærere med de ringeste karakterer er på 25 år steget fra 20 til 30 pct., mens andelen, der kommer fra den bedste fjerdedel, er faldet fra 20 til 15 pct. Der er altså i de senere år blevet uddannet færre lærere, som var blandt de allerbedste i deres gymnasieårgang.

I hver årgang af nyuddannede lærere er der en mindre andel, som ender med ikke at arbejde som lærere. Tidligere var denne gruppe karakteriseret ved relativt lave gymnasiekarakterer – i dag er det dem med høje karakterer, der fravælger faget. Nyuddannede lærere med gode karakterer arbejder altså i mindre grad som lærere.

Udviklingen er med til at skabe store udfordringer for folkeskolen, som i stigende grad bliver fagligt og socialt opdelt. Nyuddannede lærere med høje karakterer bliver nemlig fortrinsvis ansat på ressourcestærke skoler, hvor der er flest elever med forældre, der har lange videregående uddannelser. Nyuddannede lærere, der klarede sig relativt dårligt i gymnasiet, bliver derimod ansat på ressourcesvage skoler, hvor der er flest elever med lavuddannede forældre.

Hvis skolen får færre dygtige lærere, falder kvaliteten, og derfor sender middelklassen i stigende grad deres børn til private grundskoler, som kan tiltrække de dygtigste lærere.

Folkeskolen bliver følgelig stadig mere opsplittet i forhold til forældrenes etniske herkomst, uddannelsesmæssige baggrund, indkomst og offentlig forsørgelse. Den er ved at blive et samlingssted for et B-hold bestående af ressourcesvage og fattige børn til lavuddannede, mens de højtuddannede sender i stigende grad deres børn til privatskoler. De højtuddannede fravælger folkeskolen dels på grund af lærernes manglende faglighed og evne til at opretholde disciplin, og dels på grund af det store antal utilpassede elever med indvandrerbaggrund.

Det er en udvikling, der kommer langsomt, men støt. Fra skoleåret 2010/2011 til 2015/2016 er antallet af elever i de frie grundskoler steget med 18 pct. I samme periode er antallet af elever i folkeskolen faldet med 4 pct. I 2017 begyndte hvert sjette barn på fri- eller privatskole.

Der er således tusinder af danske middelklassefamilier, der ikke bare betaler til deres børns uddannelse over skatten, men som også bruger en ofte betragtelig privat sum oven i skatten for at sikre deres børn den bedst tænkelige uddannelse.

André Rossmann