Mordet på den unge, britiske kvinde Sarah Everard, som i starten af marts blev bortført og dræbt på vej hjem fra sin veninde i London, har igangsat en global debat om kvinders sikkerhed, når de færdes alene om aftenen eller natten.
I Storbritannien har de venstredrejede mainstream-medier udnyttet mordet på Sarah Everard, der blev begået af en hvid, etnisk britisk politibetjent, til at rette skytset mod politiet og samtidig aflede opmærksomheden fra den bølge af seksuelt-motiverede overfald på hvide europæiske kvinder, der begås af muslimske mænd.
I Danmark kolporterer medierne en fortælling om seksuelt-motiverede overfald på kvinder, der begås af etnisk danske mænd, mens det virkelige problem – bølgen af muslimske overfald og voldtægter – fejes ind under tæppet.
På det seneste har flere danske kvinder fortalt, både på sociale medier og i nyhedsmedierne, om deres utryghed, når de færdes alene om aftenen og natten. Af fortællingen fremgår, at det er de hvide etnisk danske mænd, der er skurken.
I et interview i Berlingske den 21. marts har selvstændig redaktør og tv-udvikler Micha Fuglede opfordret samfundets ”gode mænd”, de hvide etnisk danske mænd, til at påtage sig at være rollemodeller og vise for yngre mænd og drenge, at kvinder har krav på respekt.
Micha Fuglede oplever, at nogle mænd og mandegrupper mangler en respekt for kvinder, hvilket medvirker til, at kvinder udsættes for vold begået af mænd. Den manglende respekt for kvinder kan man f.eks. opleve, når ”herrelandsholdet står og råber om store patter i omklædningsrummet”.
I det 2 siders interview er der ikke en eneste henvisning til det virkelige problem, nemlig at den frygt og angst, danske kvinder oplever, primært skabes af de herboende muslimske mænd.
I sin bog ”Frit bytte – indvandring, islam og truslen mod kvinder”, der er udkommet på dansk i januar 2021, beskriver islamkritikeren Aysaan Hirsi Ali de europæiske kvinders voksende frygt og angst i det offentlige rum, der udgår fra indvandrermænd med muslimsk baggrund. Problemerne med seksuelle overfald, der begås af muslimske mænd, er også velkendte her i landet.
I den muslimske sump bliver kvinder opdelt i gode og dårlige kvinder, de sømmelige og de usømmelige, de dydige og de ikke-dydige. De gode, sømmelige og dydige muslimske kvinder bliver hjemme og er jomfruer, når de bliver gift, hvorefter deres mænd er deres overherrer.
Alle andre kvinder, dvs. etnisk danske kvinder, bliver anset for at være frit bytte. Det er kvinder, som klæder sig, som de vil, som går på arbejde og gør, hvad der passer dem. De er ubeskyttede og muslimske mænd har ret til at jage dem.
Danske kvinder, der er vant til, at de kan gå ud af hoveddøren om aftenen og passe sig selv, bliver nu konfronteret med mænd, der kommer fra lande med muslimsk majoritetsbefolkning.
Det er primært de muslimske mænd, der spreder frygt og angst blandt danske kvinder. Og derfor er det udtryk for politisk korrekthed, fejhed og berøringsangst, når danske kvinder gør etnisk danske mænd kollektivt ansvarlige for muslimsk vold.
André Rossmann
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)