Danske topchefer er tavse om etiske dilemmaer i Kina

Danske virksomheder, der normalt gerne fortæller om deres produkter og deres samfundsansvarlighed, er tavse, når det gælder etiske dilemmaer i Kina, skriver Børsen.

”Et uvidenskabeligt rundspørge til Novo Nordisk, Lego, Carlsberg, A.P. Møller og Mærsk, der alle har stærke interesser i Kina, viser, at lysten til at tale om dette følsomme tema er begrænset. Virksomhederne har nemlig strikse CSR-principper, som er uforenelige med virkeligheden i Kina.

Det voksende etiske dilemma handler primært om menneskerettigheder, herunder samarbejde med leverandører i Xinji-ang-provinsen, hvor landets muslimske mindretal bor, samt databeskyttelse, idet en ny kinesisk lov giver kinesiske myndigheder adgang til danske virksomheders data”.

I Kina har virksomheder meget at tabe på at udtale sig kritisk om lokale forhold. I Danmark bliver de hurtigt beskyldt for at være hyklere, hvis de forsvarer deres engagement på det kinesiske marked. Så det er vel ikke så underligt, at de fleste danske virksomheder vælger at holde lav profil”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)