Danskerne holder på pengene

Danskerne er ikke ivrige efter at omsætte indkomstfremgangen til forbrug, skriver Louise Aggerstrøm Hansen, der er chefanalytiker og forbrugerøkonom i Danske Bank, i Børsen.

”For selvom det går bedre end da det gik værst, så vurderer mange langt fra, at det går godt. Mange danskeres økonomi er stadig underdrejet oven på rædselsåret 2022, hvor voldsom, uforudset inflation gav det største dyk i reallønnen siden 1951. Ja, reallønnen stiger nu, og stiger hurtigt, men for de fleste er den stadig ikke tilbage på niveauet fra før inflationen stak af.

Væsentligt flere danskere end normalt har været nødt til at tære på deres opsparinger for at få økonomien til at hænge sammen. Mange familier oplever, at mærkbart højere renteudgifter skal finansieres bl.a. ved at holde igen med forbruget. Der er derfor ikke noget at sige til, at mange prioriterer at holde igen med forbruget trods kraftigt stigende rådighedsbeløb”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)