Regeringens og aftalepartiernes nye famøse ældrereform skal angiveligt revolutionere ældreplejen i Danmark, men det må frygtes, at de ældre bliver taberne igen, skriver Mikkel Bjørn, MF (DF), i Berlingske.
”Vi kan nu se frem til landsdækkende faste teams, helhedspleje, professionelle plejehjemsbestyrelser mv., må vi forstå. Det lyder jo alt i alt meget flot, men de faste teams findes allerede i mange kommuner i dag.
Jeg frygter ærligt talt, at vi ender i en situation, hvor ingen vil tage ansvar, og de ældre igen bliver taberne. Hvor de allersvageste ældre bliver spist af med en robotstøvsuger og løfter om frie valg, når det, de i virkeligheden har brug for, er at kunne komme i bad oftere end hver 14. dag og noget menneskeligt nærvær fra folk, de kender.
Aftalen er i bund og grund gennemsyret af urealistiske mål, gammel vin på nye flasker, utilstrækkelig finansiering og ikke mindst ansvarsfralæggelse. Kommunerne har heller ikke ressourcer til at efterleve alle de flotte målsætninger og buzzwords, som regeringens aftale er spækket med. Man må derfor forvente, at aben ender hos kommunerne, når vi må indse, at de ældre ikke får noget ud af den her reform”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)