De ansvarlige for minkskandalen går fri

Der er alligevel ikke grundlag for at tildele Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, en advarsel i minksagen. Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse. Advarslen, som Barbara Bertelsen tidligere har modtaget, tilbagekaldes derfor.

Årsagen er, at rigspolitichef Thorkild Fogde har været gennem et tjenstligt forhør om sagen, hvor konklusionen blev, at Fogde ikke havde begået tjenesteforseelser. Dermed er grundlaget for Minkkommissionens kritik af Barbara Bertelsen bortfaldet.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har derfor indstillet, at statsministeren tilbagekalder den disciplinære advarsel, som Barbara Bertelsen blev tildelt. Ansættelsesmyndigheden har fulgt indstillingen fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Advarslen er derfor tilbagekaldt.

Det er ikke kun Barbara Bertelsen, der kan ånde lettet op. Medarbejder- og Kompetencestyrelsen vurderer også, at den disciplinære irettesættelse, som blev tildelt departementschef i Justitsministeriet, Johan Legarth, bør tilbagekaldes. Også afdelingschef i justitsministeriet, Anne-Mette Lyhne Jensen, får sin advarsel tilbagekaldt.

Danmark har i årtier bevæget sig væk fra at holde de øverste lag af embedsværket personligt ansvarlige, uanset hvad der er foregået i deres forvaltninger. Departementschefer, styrelsesdirektører og andre i de øverste ledelseslag holdes stort set aldrig tjenstligt ansvarlige for forsømmelser i deres organisationer. Så længe den ansvarlige minister eller et flertal i Folketinget ikke finder det opportunt at drage nogen til ansvar, får deres handlinger aldrig en konsekvens.

Minksagen ville i ethvert andet land have haft politiske konsekvenser for længst, men ikke i Danmark, der ellers bryster sig af at være et retssamfund. Men det er Danmark ikke, fordi man i dette land ikke placerer ansvar for offentlige skandaler.

Danmark har dermed sin egen sump – et ansvarsfrit system, hvor ministre og topembedsmænd i en gusten symbiose og gensidig forståelse holder hinanden fri fra ansvar.

Et land, hvor toppolitikere og topembedsmænd vildleder parlamentet og befolkningen, koster skatteborgerne milliarder og alligevel slipper for ansvaret, er ikke et retssamfund, men en korrupt bananrepublik.

André Rossmann