De flotte danske væksttal snyder

Nøglen til at få mere økonomisk vækst på den lange bane er øget produktivitet, men nye tal viser, at selv om det nuværende opsving har været flot, så har væksten i vores produktivitet kun været på 0,4 pct. om året i gennemsnit inden for industrien. Det skriver Berlingske.

Når vi ser på produktiviteten, har vi haft en årlig fremgang på 1,8 pct. i gennemsnit. Men djævlen ligger i detaljen. For en del af vores økonomiske vækst kommer fra danske virksomheders produktion i udlandet. Hvis man fraregner den produktion, får man i store træk væksten i vores produktivitet inden for landets grænser. Og så har den kun været på 0,4 pct. om året.

Det er tal for industrien, men lignende problemer ses i servicesektoren og den offentlige sektor.

Produktivitetsproblemerne er størst i de virksomheder, der ikke er udsat for international konkurrence.

I Danmark bilder vi hinanden ind, at vi er globaliserede, men store dele af vores marked er ikke internationalt.

Når du tænker på at finde en revisor, finder du ikke en fra Tyskland. På samme måde, når du går til frisør eller skal bruge et stillads. Der er rigtig mange områder, hvor vi er nationalt orienterede og hvor der mangler fri konkurrence.

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)