Mens mange internationale medier rettede opmærksomheden mod seks fængslede palæstinenseres flugt fra et israelsk fængsel den 6. september, samt den efterfølgende iværksatte dramatiske jagt med tusindvis af israelske politifolk og soldater, var der kun få – om overhovedet nogen – der fortalte om den palæstinensiske selvstyreledelses igangværende forherligelse af terroristerne.
Selvstyrets gøren stads af de palæstinensiske terrorister, herunder dem der er blevet pågrebet af de israelske sikkerhedsstyrker, dømt og som for tiden afsoner fængselsstraffe, er ikke ny. Faktisk er det en praksis, som går helt tilbage til de allerførste års grundlæggelse af Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) i 1964.
Lige siden har PLO ikke blot rost de palæstinensiske terrorister, som myrder eller kvæster jøder, men har udbetalt månedlige gager til dem og deres familier.
Tidligere på året afslørede Palestinian Media Watch (PMW), at Selvstyret i 2020 havde udbetalt mere end 512 millioner israelske shekel (175 millioner dollar) i salærer til fængslede terrorister. PMW vurderede, at det samlede beløb udbetalt til terroristerne svarede til næsten 3,25% af Selvstyrets årlige budget.
Ifølge PMW forsøgte Selvstyret at skjule sine udbetalinger til fængslede terrorister ved at overføre mere end en milliard shekel til PLO, hvoraf 512 millioner shekel altså blev brugt til at betale terroristerne og deres familier.
Denne praksis med at yde finansiel støtte til terroristerne og deres familier er ellers ikke en politik, som Selvstyret og dets ledere har forsøgt at skjule. Selvstyrets præsident Mahmoud Abbas, premierminister Mohammed Shtayyeh og mange ledende palæstinensiske embedsfolk har tværtimod uafladelig pralet af deres rolle ved belønningen af terroristerne og deres familier.
I 2018 sagde en udfordrende Abbas under en ceremoni i Ramallah til ære for palæstinensiske fængselsfanger:
“Vi vil hverken reducere eller hindre [udbetalingen] af tilskud til familierne til martyrer, fængslede og løsladte fanger, sådan som nogle ønsker det, og havde vi kun en eneste penny tilbage, ville vi udbetale den til familier til martyrer og fængslede. Set fra vores synspunkt udgør martyrerne og de fængslede stjernerne på himmelhvælvingen over det palæstinensiske folks kamp og prioriteres i alle forhold. I 1965, få dage før den palæstinensiske revolution brød ud, var martyren, afdøde præsident Yasser Arafats allerførste projekt at skabe en institution, der kunne tage vare på familierne til Palæstinas martyrer og mujahidiner – for de er pionererne, dem skal der tages vare på, og vi vil sørge for dem.”
Den seneste flugt og efterfølgende tilfangetagelse af de seks fanger er en påmindelse om Selvstyrets fortsatte støtte til og beundring for terrorister, som udfører angreb på jøder.
For så vidt angår Abbas og Selvstyrets ledelse, er enhver palæstinenser, som tilslutter sig jihad (hellig krig) mod Israel og jøder og bliver dræbt, såret eller fængslet, en “helt” og en “frihedskæmper.” Det er dette Selvstyre, som Biden-administrationen nu arbejder på at styrke.
Denne indstilling hos Selvstyrets ledelse har sendt et budskab til generation efter generation blandt palæstinenserne om, at mord på og kvæstelse af en jøde er en ædel handling, som vinder gerningsmanden grænseløs respekt – ja ligefrem beundring.
Selvom fem af de terrorister, der undslap, tilhører den iransk støttede Palestinian Islamic Jihad (PIJ) – en gruppe som søger Israels udslettelse og modsætter sig Selvstyreledelsens “moderate” politik over for Israel – bliver Abbas og hans ledende embedsfolk på Vestbredden ved med at kalde dem for “helte” og “tapre fanger.”
Selvom fire af terroristerne fra PIJ var dømt for at have myrdet og såret adskillige jøder, bliver Abbas og hans repræsentanter ved med at referere til dem som “politiske fanger” og “frihedskæmpere”, som holdes fængslet udelukkende for at have “modsat sig den israelske besættelse.”
Abbas har gjort det til en tradition at modtage og ære dømte og mistænkte terrorister efter deres løsladelse fra israelske fængsler.
For blot to måneder siden trodsede Abbas COVID-19-reglerne og var villig til at løbe en helbredsmæssig risiko ved at invitere en tidligere fængselsfange, Alghadanfar Abu Atwan, ind på sit kontor i Ramallah.
Abu Atwan blev inviteret ind på Abbas’ kontor kort efter, at han var blevet løsladt fra den israelske detention, hvor han var arresteret på en mistanke om medvirken i en anti-israelsk terrorvirksomhed, hvis karakter ikke er blevet afsløret af den israelske sikkerhedstjeneste.
Abbas er blevet citeret for i løbet af mødet at sige, at den løsladte fange “repræsenterer en model for den palæstinensiske ungdom, som vi er stolte af.”
Den slags møder mellem Abbas og palæstinensiske fanger er almindelige og er beregnet på at sende et budskab til den palæstinensiske offentlighed om den store agtelse, som palæstinenserne føler for terroristerne og deres familier. Abbas siger faktisk til palæstinenserne: Hvis I kommer i fængsel for at have myrdet eller såret en jøde, gør I jer fortjent til den største respekt og vil endda blive æret af præsidenten selv.
Mens jagten på de seks flygtede fanger foregik, sendte Abbas sin talsmand, Nabil Abu Rudaineh, ud for at aflevere følgende budskab til palæstinenserne, israelerne og resten af verden: “Vore tapre fanger i de israelske fængsler er helte for det palæstinensiske folk, og der bliver ingen fred eller stabilitet uden løsladelse af alle vore fanger.”
Mahmoud al-Aloul, viceformand for den regerende Fatah-gruppe (under ledelse af Mahmoud Abbas), advarede ligefrem Israel mod at forsøge at pågribe de dømte terrorister, som han hyldede som “helte.” Ifølge al-Aloul ville fornyet arrestation af de terrorister, som slap ud af Israels Gilboa-fængsel, være ensbetydende med en “forbrydelse” og en “krænkelse” af deres rettigheder.
Dette er det absurde teater, hvor en ledende palæstinensisk embedsmand fordømmer Israel for at forsøge på ny at pågribe de dømte terrorister, som har myrdet og såret adskillige jøder og afsoner lange fængselsstraffe. Ifølge denne embedsmand bør Israel holde sig tilbage, når terrorister undslipper fra fængslet og genoptager mord på jøder.
Mens jagten foregik, sagde PLO, som også er ledet af Abbas, at de fængslede terrorister udgør “den fremmeste fortrop og de bedste blandt den palæstinensiske ungdom, fordi de ofrede deres liv for deres hjemland og deres folk.”
Den er den slags tale, som får palæstinensere til at tilslutte sig jihad mod Israel og kaste sig ud i missioner for at angribe jøder. Det er også den slags tale, som sendte tusindvis af palæstinensere ud i gaderne for at udtrykke solidaritet med de flygtende og med alle terrorister i israelske fængsler.
Udtalelser og handlinger fra Abbas og andre palæstinensiske ledere i kølvandet på de seks terroristers flugt viser tydeligt, hvorledes palæstinenserne har forvandlet mordere og bøller til samfundsmæssige rollemodeller.
Det, som Abbas, PLO og Fatah har sagt – på arabisk – om terroristerne de seneste dage, afslører Biden-administrationens tale om at genoplive den israelsk-palæstinensiske fredsproces som det, den i virkeligheden er: et livsfarligt blændværk.
For palæstinenserne er de virkelige “helte” dem, der sidder i israelsk fængsel for at have udført terrorangreb mod jøder.
Ved at rose terroristerne og skildre dem som “helte” og “martyrer” bemyndiger den palæstinensiske ledelse dem, der kaster sig ud i vold, søger Israels udslettelse og forkaster enhver fredsproces i Mellemøsten. Under sådanne omstændigheder, hvordan skulle Abbas – eller nogen palæstinensisk leder overhovedet – nogensinde kunne vende tilbage til forhandlingsbordet med Israel, uanset hvor mange hundrede millioner dollar Biden-administrationen beslutter sig for at spilde på palæstinensernes værdiløse løfter.
Bassam Tawil er en muslimsk araber med base i Mellemøsten.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)