DEN DANSKE BONDE SKAL NU FLÅS AF CO2-SKATTENS SKARPE KLO. DET ER BARE IKKE CO2, DER ER KLIMASKURKEN.

I løbet af den nyere historie har vi set flere uhyggelige eksempler på, hvordan totalitære ideologier har været i stand til at tryllebinde hele folkeslag, der i massepsykose har været villige til at udstå hvad som helst, tro på hvad som helst og udføre hvad som helst. Det er fanatiske bevægelser som islam, nazismen og kommunismen, der har kunnet omdanne fornuftige og rationelle mennesker til en underdanig slavehær, der har opgivet at tænke selv, fordi Føreren tænker jo for os alle sammen.

Nu er vi i de vestlige demokratier havnet i den samme sorte gryde. Vi er ramt af solidarisk klimatose skabt af ypperstepræsterne i FN’s Klimapanel (IPCC) og viderebragt af samtlige medier i samarbejde med de politiske samfund. CO2, der er forudsætningen for alt liv på kloden, er udnævnt til klimadræberen nummer ét. CO2 skal være årsagen til, at temperaturen stiger og stiger som resultat af menneskelige udledninger, som vi har svært ved at tæmme. Resultatet bliver en uafvendelig katastrofe, hvis ikke vi omgående bremser udledningerne. Derfor tvinges vi til at køre i el-biler, overisolere vores velisolerede boliger og satse al energiproduktion på sol og vind. Det er umoralsk at rejse med fly, at spise hakkebøf, at køre i benzindrevne biler og at hygge os med ild i brændeovnen. Alle produkter skal være ’klimabæredygtige’. Fabrikanter af alle slags varer, fra beklædning over byggematerialer til wienerpølser, grønvasker produkterne, der alle præsenteres som ’klimaneutrale’. Vi tumler med planer om fangst af CO2, og danske landmænd skal nu pålægges en særlig CO2-skat som straf for erhvervets udledninger.

Der er vel ingen med klimafaglig indsigt, der i dag vil betvivle, at menneskabt CO2 har en klimaregulerende effekt, men vi står nu med en stigende ophobning af data og analyser, der viser, at CO2-effekten er minimal og ikke afgørende for den klimatiske udvikling. Udledningen af CO2 er meget beskeden sammenlignet med de enorme mængder, der i omløb fra klodens overflade, have, planter og atmosfære. Hjemlige fagfolk som professor Johannes Krüger og DTU-forskeren Henrik Svensmark har sammen med internationale forskere som Steven Koonins og nu også dr. Javier Vinos fremlagt data, der i stedet peger på, at det er solens interaktion med Jorden samt påvirkningen af kosmisk stråling, som former det globale klima. Vinos var oprindeligt molekylærbiolog, men har de seneste 8 år helliget sig klimaforskningen. Variationerne af solens indstråling er ganske vist så små, at de ikke af sig selv kan være årsag til temperaturændringer af betydning på Jorden. Men man ved, at en øget solpletaktivitet – som stammer fra en mere aktiv sol – medfører langt mere ultraviolet stråling fra solen. Vores klima er således afhængig af Jordens vekslende sameksistens med solen.

Kloden vrikker og rokker i sin bane omkring solen, som i perioder er cirkelformet, i andre perioder ellipseformet. Dette giver forskellige hældninger for sollyset, som påvirker klimaet. Hvis jordens nuværende hældningsgrad reduceres med yderligere nogle tiendedele af en grad, udløser dette den næste istid. Mere skal der ikke til. De seneste forskningsresultater udenfor IPCC’s kontrol viser med al ønskelig tydelighed, at den klimatiske udvikling på Jorden er afhængig af indgående stråling fra solen, udgående stråling fra Jorden og af cirkulationerne i atmosfæren og havene. De nævnte komponenter er ligeledes bestemmende for det globale skydække, der som en kæmpemæssig parasol har en kølende virkning på Jordens klima.

Disse er faktorerne, der rykker den klimatiske udvikling og ikke bare en simpel balance i CO2-regnskabet. Vi ved således, at CO2-udledningen i perioden 1900-1940 lå på et konstant niveau, selv om den globale temperatur steg kraftigt netop i denne periode, hvad CO2-udledningen jo så ikke kan have været årsag til. I sin netop publicerede bog, ’Solving the Climate Puzzle’, peger klimaforskeren Javier Vinos på, at solen mellem 1933 og 1996 var på sit mest aktive niveau i flere århundreder. Målinger viser, at en del af varmen blev akkumuleret i havet og forårsager en vedvarende opvarmning af atmosfæren til trods for faldende solaktivitet gennem de seneste 30 år.

Et stigende antal moderne klimaforskere afviser bestemt ikke, at vores CO2-udledninger har givet et bidrag til den nuværende opvarmning, men temperaturstigningerne var kommet under alle omstændigheder. De menneskeskabte effekter er derfor så ubetydelige, at der ikke er grund til at kaste samfundene ud i en dramatisk omlægning af vores energiforsyning og levevis.

IPCC har ikke mandat til at studere klimaforandringer og deres årsager, men er begrænset til at rapportere om menneskets indvirkning på klimaet som grundlaget for politiske beslutninger. De regeringer, der står bag oprettelsen af IPCC, støtter klimapanelet økonomisk, forsyner det med personale og udvælger de forskere, der skal sidde i panelet og revidere rapporterne. Det resulterer i forskere med bestemte klimapolitiske holdninger, der har indflydelse på klimadebatten og klimapolitikken. En plads i IPCC giver gode indtægter, fede honorarer for foredrag og artikler samt et prægtigt liv i tv-studiernes projektørlys. Hvem kan vel sige nej til det?

Det danske landbrugserhverv burde tvinges til et øjeblikkeligt stop for dets bidrag til forureningen af vandløb og vores indre farvande, men der ingen grund til straffe bønderne med en CO2-skat, der udspringer af det verserende klimahysteri og som hverken gør fra eller til i udviklingen af det globale klima. Men vi er nu kommet så langt ud i masse-klimatosen, at Landbrugets ledere og deres tidligere støtter i Venstre nu viljeløst har overgivet sig til deres tyranner i politik og medier. Hellere æde CO2-skatten end at blive udnævnt til ’klimabenægter’. Det værste, man kan være.