Det største problem i forhold til klimaet er, at de fattige lande fortsat udrydder fattigdommen gennem vækst, der stadig afhænger hovedsaligt af fossile brændstoffer. For at få fattigere lande til at omlægge deres energiforbrug begyndte Vesten for omkring 20 år siden at tilbyde dem dejlige kontanter. På det nyligt afsluttede klimatopmøde i Aserbajdsjan forsøgte de fattige lande derfor at stikke snablen yderligere ned i Vestens pengekasse med klimaet som begrundelse, skriver Bjørn Lomborg i Jyllands-Posten.
”International klimapolitik er blevet en omfordelingspolitik, hvor man omfordeler verdens formue gennem klimapolitik. Da det er svært for de fattige lande at presse milliarder ud af en rig verden, der har sine egne problemer, har klimaforkæmpere og mange udviklingslande meget snedigt rebrandet grunden til disse pengeoverførsler ved at give den rige verdens udledninger skylden for vejrskader og forlange erstatning for ’tab og skader’.
Dette vil være prohibitivt dyrt for Vesten, idet kravet betyder 1.000 dollars eller mere i omkostninger fra hver enkelt person i den rige verden hvert år i den forudsigelige fremtid. Et overvældende flertal på tværs af Vesten ville uden tvivl være imod så store pengeoverførsler. Selv hvis man kunne skaffe pengene, er det ret tvivlsomt, at de tusindvis af milliarder vil gå til de fattige og ikke til prangende prestigeprojekter eller korrupte politikeres schweiziske bankkonti.
Pengeoverførslerne vil ikke modvirke de fattige landes behov for at fremme deres økonomiske udvikling med enorme mængder fossile brændstoffer. De enorme formueoverførsler, der er aftalt på klimatopmødet i Aserbajdsjan, ville aldrig ske, selv før Donald Trump blev valgt – men nu er de helt urealistiske”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)