Den grønne galskab er ikke uden sine muntre sider

For nogen tid siden indkøbte byen Jackson og Teton County i staten Wyoming otte elektriske busser til erstatning for nogle af de dieseldrevne. Desværre kan ingen af de ”grønne” busser køre, og selskabet, der har produceret de elektriske køretøjer, er gået fallit. Andre steder i USA meldes det, at de elektriske busser bryder i brand, hvilket kan være ganske ubehageligt, hvis man sidder ude på en landevej, og termometret viser minus 20.

Også i Sverige lader jordens opvarmning vente på sig, og vejret er for koldt til, at de elektriske busser kan starte. I 2006 forlød det ellers, at i 2026 ville folk at glemt, hvordan man står på ski, fordi der ikke længere ville være sne. Nu er det nok en god ide at medbringe ski, hvis man skulle strande på en tilsneet landevej.

I Arjeplog blev der for få dage siden meldt om minus 49,7 grader. Det er tæt på kulderekorden på minus 52,6 tilbage i 1966.

I Skellefteå var der kun minus 34 grader, men det var nok til, at byen måtte aflyse kørsel med de elektriske busser, fordi de skulle opvarmes af deres batterier, som derfor ikke var tjenlige til længere ture.

Disse fiaskoer har utvivlsomt bidraget til en voksende folkelig skepsis mod de grønne profeter. Ifølge en nylig måling gennemført af det amerikanske MWR Strategies mente kun 3 pct. af respondenterne, at klimaforandringerne var USA’s vigtigste problem, mens 59 pct. i stedet pegede på økonomien og inflationen som enten den vigtigste eller næstvigtigste udfordring. Adspurgt, hvor meget folk var villige til at betale til kampen mod klimaforandringer, var gennemsnittet $10 eller ca. 68 danske kroner, mens 35 pct. af alle svarpersoner og 17 pct. af demokraterne meddelte, at de ikke ville betale noget.

Det må siges, at være et nedslående resultat for de medier, politikere og ”eksperter”, der gennem mange år har prøvet at gøre ”klimaet” til verdens største udfordring. Klimaet har været et projekt drevet af en snæver elite, som har deres på det tørre, og som fornøjer sig med at koste rundt med den almindelige befolkning. Jo mere, der bliver talt om ”klimaet”, des mere ved vi, at de rige vil have vores penge, og at vi kan se frem til at skulle spise insekter og kun må bevæge ud ved sjældne lejligheder.

Danskerne er ikke blevet spurgt, hvor meget de vil betale for at virkeliggøre de grønne fantasier, men de betaler alligevel. Som Finans.dk kan fortælle, viser en ny opgørelse, at traditionelle pensionsopsparinger de seneste to år har givet bedre afkast end ”grønne” opsparinger.

Hos PFA Pension er de grønne kunder gået glip af mere end fem procent i afkast de seneste to år. Hvor man i 2023 med en grøn opsparing på to millioner kroner har fået et afkast på 178.000 kr., fik kunder med almindelig opsparing et afkast på 242.000 kr., altså 64.000 kr. mere på et enkelt år, meddeler Finans.dk.

Det bliver til penge alt sammen.