Den grønne guldfeber på Christiansborg

I forbindelse med det store fokus på klimaet og grøn omstilling er der opstået to fænomener: ”greenwashing” og ”greenmining”.

Der er tale om greenwashing, når en virksomhed pynter sig med lånte fjer og foregiver at være en grøn virksomhed, selvom den reelt ikke er det.

“Det er positivt, at klimaet er blevet sat på dagsordenen, også i forretningsverdenen. Men klimaet er ligeglad med løfter, hvis der ikke er handling bag. Desværre oplever jeg, at alt for mange virksomheder præsenterer storstilede 2050-planer uden at kunne redegøre for, hvad de vil gøre i morgen, om et år og om ti år for at nå deres mål. Når virksomheder præsenterer 2050-målsætninger, er der ofte tale om et marketingstunt, der høster hurtige klapsalver fra forbrugerne, men som i bund og grund er en gratis omgang for ledelsen, der er over alle bjerge, når målene om 30 år skal indfries”, sagde landechefen for CHEP Danmark, Torben Lund, til Børsen.

Begrebet greenmining henviser til guldminerne i 1800-tallet, hvor der opstod såkaldt guldfeber, som betød, at alle gravede efter det samme guld.

Når så mange mennesker er opsat på at gøre en forskel inden for grøn omstilling, så skal man sikre sig hvilke beslutninger, der er de rigtige, og hvad der er værd at kaste penge efter. Udfordringen er, at det kan være meget svært at gøre op, hvad der er mest bæredygtigt at gøre.

Der er opstået en form for grøn feber i det danske erhvervsliv, ligesom også politikerne på Christiansborg kritiseres for at fastlægge specifikke mål uden blik for, om det er den bedste løsning på længere sigt.

Faren er, at vi om få år vil tale om en grøn boble, ligesom vi talte om IT-boblen i 2000.