På trods af de store ambitioner for grøn energi bløder vindmølleindustrien over hele verden, herunder Danmark. Ifølge Windeurope faldt ordrerne på nye vindmøller i Europa med 47 pct. i 2022 sammenlignet med året før. Hos Vestas endte det med et underskud før skat på 11,7 mia. kr. sidste år.
Eftersom de store energiselskaber er ramt økonomisk, forsøger de at stikke slamsugeren endnu længere ned i fælleskassen. ”Løsningen på energikrisen ligger lige for”, skriver branchens lobbyister, Brian Mikkelsen (Dansk Erhverv), Henrik Andersen (Vestas), Niels Duedahl (Norlys) og Jens Rasmussen (Eurowind), i Børsen. ”Giv os en skatteyderfinansieret energi-akutpakke, så vi kan få flere vindmøller og solceller, fordi at stille mange flere vindmøller og solceller op er den billigste og hurtigste måde at sænke danskernes og danske virksomheders energiregninger på”.
Vindmølleindustrien har som bekendt været på støtten siden 1979. Der er altså gået mere end 40 år uden at Vestas & Co. har formået at tjene penge på rent kommercielle vilkår. Det skyldes ikke mindst den elendige ledelse. Johannes Møller, partner og porteføljeforvalter i MW Compounders, har for nylig i et interview med Børsen sagt, at han og hans kolleger ”ikke er synderligt imponeret af Vestas’ ledelse. Resultaterne er for ringe, og vi følger mest med i selskabet i frokostpausen af ren interesse. Jeg savner lidt nogle svenske industrifolk i det selskab. Sammenligner man med de svenske industriselskaber, så har de meget mere robusthed i deres indtjening. Kigger man på f.eks. Alfa Laval, hvis de bliver ramt af et uheld, så falder marginen fra 15 til 13 pct. De er meget bedre til at drive forretningen og meget bedre til at tage nogle kalkulerede risici. Det virker som om, at Vestas tager den ene store chance efter den anden, og så håber på, at det går”.
Det er netop fordi Vestas tager ”denne ene store chance efter den anden”, at selskabets aktie i flere år har haft den uofficielle titel som fondsbørsens kasino-aktie nummer ét. Når aktien har været særdeles volatil, skyldes det bl.a. det forhold, at Vestas forretning i vid udstrækning er betinget af politiske beslutninger og bevillinger til grøn energi, såvel i de lande, Vestas eksporterer til, som i Danmark.
De danske skatteydere og forbrugere har gennem årene betalt et voldsomt milliardbeløb i direkte og indirekte støtte til opbygningen af vindmølleindustrien. Det folkelige bidrag er blevet tålt i forventning om et langsigtet afkast i form af vedvarende energi til kostpris samt et tusindtal af eksportarbejdspladser i en ny industri. Det er dog blevet ved løfterne.
Danskerne lider i dag under tårnhøje energipriser, fordi vind og sol efter 50 års satsning ikke er i stand til at sikre en stabil energiforsyning. Og den grønne jobskabelse lader vente på sig. Antallet af job inden for det grønne område, herunder f.eks. miljøbeskyttelse eller produktion af grøn energi, er kun steget med ca. 16.300 fuldtidsbeskæftigede fra 2012 til 2019. Det svarer til, at andelen af grønne job er steget fra 2,8 pct. til 3,3 pct.
Den grønne mafia har bremset produktion af kul, olie og gas og satset hele den danske butik på ”grøn omstilling”. Den skulle vise andre, ”tilbagestående” lande, at man kan klare sig med sol og vind i stedet for kul, olie og naturgas. Men i stedet har mafiaen vist, at grøn omstilling er luftkasteller. Elektricitet fra sol- og vind er nemlig dyr, selvom vind og sol er gratis. For den grønne omstilling er helt afhængig af adgang til naturgas, kul og atomkraft som backup. Danmark har dermed demonstreret for hele verden, at landets grønne system ikke giver forsyningssikkerhed, tværtimod.
Krigen i Ukraine betyder, at Europa mangler energi. Mange løfter om at reducere CO2-udslip er derfor glemt eller sat på pause, eftersom den eneste mulige løsning for hurtigt at erstatte russisk naturgas er at brænde flere fossile brændstoffer af. I Danmark har myndighederne af hensyn til elforsyningssikkerheden besluttet, at Ørsted skal genetablere driften af tre kraftværksblokke, der anvender olie og kul som brændsel. De tre anlæg skal holdes i drift frem til 30. juni 2024. Danmarks import af kul er ligeledes eksploderet. I første halvår af 2022 er der i alt importeret 934.734 ton kul til Danmark mod 136.735 ton året før. Kulimporten lå dermed 6,8 gange højere end i 2021.
Den grønne mafias kasinospil om offentlige midler til grøn omstilling fortsætter. Og eftersom mafiaen har store muskler og et effektivt lobbyapparat, skulle det ikke undre, at den vil lykkes med at tiltuske sig yderligere skatteyderpenge. Taberne i dette spil bliver som sædvanlig naive danske skatteydere, for hvem følelsen af at gøre det gode stadig er vigtigere end hvad der faktisk sikrer stabil energiforsyning.
André Rossmann
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)