Savnede 81-årige Jørgen fundet i god behold.
Den savnede Jørgen Petersen er fundet i god behold på Nordbornholm.
81-årige Jørgen, der har været savnet siden i går eftermiddags, hvor han gik fra sit hotel i Gudhjem, er fundet i god behold. For kort tid siden indfandt han sig på Nordly Vandrehjem, hvor personalet har taget sig godt af ham.
Bornholms Politi vil gerne rette en stor tak til Beredskabsstyrelsen og det Bornholmske Hjemmeværn for altid at stille sig til rådighed. Samtidig takker vi også borgerne på Bornholm. Det var informationer fra jer, der hjalp os med at få indsnævret søgeområdet.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)