Den store udskiftning: Kommune på randen af kollaps, flere kommuner i krise

Befolkningen i svensk by er blevet udskiftet med indvandrere. Det er ikke godt for økonomien. Et stigende antal kommuner kører med underskud. Erhvervsmand advarer om økonomisk kollaps i den svenske stat.

Der er sket en udskiftning af befolkningen i den svenske by Filipstad. Oprindelige svenskere flytter ud, mens indvandrere fra den islamiske verden flytter ind.

Fra 2012 til 2018 faldt antallet af svenskfødte personer i Filipstad med 640, mens antallet af udenrigsfødte steg med 963. Filipstad, der ligger i det smukke Värmland, har i alt godt 6000 indbyggere. Dertil kommer et mindre opland med nogle få tusinde.

“Vi udskifter befolkningen. Det kan man mene om, hvad man vil. Men det er fakta, som vi må forholde os til”, fortæller Jim Frölander, integrationsansvarlig i Filipstad, ifølge SVT.

Dårligt for økonomien

Den store udskiftning i befolkningen har været dårlig for økonomien.

Ifølge SVT er det især personer i den arbejdsdygtige alder, som flytter fra byen. Det betyder færre skatteydere. Samtidigt er der meget høj arbejdsløshed blandt byens tilflyttere, og den kombination er særdeles uheldig for byens økonomi:

“I Filipstad bor omkring 750 voksne fra Syrien, Somalia, Eritrea, Afghanistan og Irak. […] Arbejdsløsheden blandt dem er meget høj, og deres uddannelsesniveau er meget lavt. Denne gruppe risikerer at ende på evig overførselsindkomst. Det er en stor byrde for den kommunale økonomi”, fortæller kommunalchef Claes Hultgren ifølge SVT.

På spørgsmålet, om byens nye borgere aldrig kommer i arbejde, svarer Claes Hultgren:

“Det tror jeg, at vi må indse”.

Stor besparelse

Byen skal spare 30 millioner kroner næste år, for at få budgettet til at hænge sammen. Det er mange penge for en lille by som Filipstad.

Byens socialdemokratiske borgmester Per Gruvberger mener, at staten må hjælpe til:

“Der er behov for ressourcer og bedre national udligning for at løse problemet, der startede på grund af den måde, vi organiserede vores asylmodtagelse på”, fortæller han til SVT.

Større krise

Det er langt fra kun Filipstad kommune, som har problemer med økonomien. Anna Wallenskog, cheføkonom for Sveriges Kommuner, vurderer, at op mod 100 svenske kommuner kommer til at køre med underskud i 2020. Det er en stigning fra 69 i 2018. Det fortæller Expressen.

Ifølge Anna Wallenskog vil omkring 40 kommuner være nødt til at hæve skatten næste år.

For at sætte krisen i de svenske kommuners økonomi i perspektiv sammenligner hun den med den alvorlige finanskrise, der ramte store dele af verden – herunder Sverige – i 2008. Dengang var kun 32 kommuner nødt til at hæve skatten.

Magter ikke opgaven

Anna Wallenskog sætter ikke de svenske kommuners økonomiske krise i forbindelse med landets udlændingepolitik. Men det er et faktum, at Sverige har modtaget et stort antal udlændinge de seneste mange år. Dette er formenligt årsagen til øget behov for kommunale investeringer.

“Der er store investeringsbehov, herunder opførelse af flere end tusind skoler og børnehaver”, fortæller Anna Wallenskog.

Mange kommuner har dog ikke pengene. Fire ud af 10 kommuner har ifølge cheføkonomen ikke det økonomiske overskud til at sikre større investeringer i velfærden.

Systemkollaps?

Tidligere talsmand for Svenskt Näringsliv, der svarer til Dansk Arbejdsgiverforening i Danmark, Leif Östling, advarer om, at svenskerne langt fra får den velfærd, de betaler for.

Tilbage i februar spåede han, at det svenske velfærdssystem kollapser om fem-ti år.

“Svenskerne får ikke det, de betaler for. Den sociale kontrakt er brudt fuldstændigt. Snart forsvinder borgernes tillid til skattefinansieret offentlig tjeneste totalt”, mener han.

Hans Lindblad, der er chef for Riksgälden – den myndighed, der varetager den svenske stats gæld – er dog anderledes optimistisk:

“Sverige har den højeste kreditvurdering, vi er et stabilt demokrati, vi har en lille og faldende statsgæld”, siger han ifølge finans.dk

Svenske flygtninge?

Lykkes det ikke at få de mange indvandrere i arbejde og sikre den svenske velfærdsstat, kan svenskerne dog blive tvunget til alternative løsninger.

Den tidligere svenske arbejdsminister Sven Otto Littorin (Moderaterne) mener, at mange svenskere vil flygte grundet stigende utryghed.

“Resultatet bliver i sidste ende, at de som har råd, flytter. … til et tryggere sted i Sverige, eller til udlandet”.

Sven Otto Littorin, der som minister under Fredrik Reinfelt bærer et betydeligt ansvar for Sveriges gavmilde udlændingepolitik, er selv flyttet til Dubai med sin familie. Han fortæller ifølge Dagens Nyheter, at han er glad for at være flyttet til et land med lav kriminalitet.