Danskernes idealforestilling om den trygge og omsorgsfulde velfærdsstat svarer ikke til virkeligheden, skriver prof. Ole P. Kristensen i Berlingske.
”Fulgt over ti år står 10 pct. af den danske befolkning for 83 pct. af alle overførselsindkomster, er i gennemsnit på overførsel i 100 måneder i ti års perioden, står for 77 pct. af alle hospitalsindlæggelser og står for 100 pct. af de strafferetlige domme.
Den danske lave grad af indkomstulighed udjævner ikke uligheden i de sociale problemer, som brugen af velfærdsydelserne afspejler.
Det store forbrug af overførsler og hospitalsindlæggelser sikrer ikke de mest udsatte en god indkomst eller et godt helbred, tværtimod har de temmelig sikkert en lav livsindkomst, et elendigt helbred og en kort levealder. Den eksisterende danske velfærdsstat løser trods tildeling af ressourcer i verdensklasse ikke problemet”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)