Hvad får vi, hvis vi stemmer ja til af afskaffe forsvarsforbeholdet?
EU’s stormagter, Tyskland og Frankrig, har for længst røbet deres planer, nemlig at oprette en EU-hær med tilhørende luftvåben og flåde. Under en sådan ordning giver det naturligvis ikke mening, at landene har vetoret. Man kan ikke have en hær, hvis nogle af soldaterne frit kan forlade slagmarken. Så hvis de sammensvorne partier får held med deres manøvre, er det også slut med Danmarks selvstændighed på forsvarsområdet. Mette Frederiksen og hendes venner vil sige, at det er en overdrivelse, men det sagde EU-tilhængerne også, da danskerne skulle lokkes ind i Unionen. Den var “stendød”, bedyrede statsminister Poul Schlüter.
Torben Mark Pedersen antager, at EU’s næste skridt bliver at trække Unionens lande ud af NATO, fordi ingen skal stå over eller ved siden af den tysk-franske overkommando.
Dybest set handler afstemningen den 1. juni om Danmarks strategiske orientering i overskuelig fremtid. Vil vi være tysk indflydelsessfære, eller vil vi bevare vores angelsaksiske og transatlantiske forankring?
Historisk har vi haft dårlige erfaringer med Tyskland.
24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.
Vær med til at sikre avisens fremtid
 29,-/uge Mindstepris 749,-
Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md. |  19,-/uge Mindstepris 989,-
Min. abonnementsperiode: 1 år – kun 989kr. pr. år Spar 1560 kr. |
Adgang til arkivet