Ud over cykelløb, cybersikkerhed, præsidentvalg i USA og valget af ny formand for EU kommissionen, så er det sommervejret, som fylder i nyhedsmedierne i disse dage. Når vi taler om vejret, så er det nok relevant at citere Jens Hesselbjerg Christensen, professor i klimafysik ved Københavns Universitet, som i Berlingske (19.7.) citeres for at sige: »Groft sagt er den sommer, vi hidtil har haft i år, en copy-paste af gennemsnittet af de seneste hundrede års danske somre. Den typiske sommer er den lidt kedelige af slagsen, og sådan bliver det formentlig i vid udstrækning ved med at være – trods den globale opvarmning.«
Debatindlæg af Martin Henriksen, formand for Nye Borgerlige, sikkerhedsvagt, og kommunalbestyrelsesmedlem i Stevns kommune
Og sådan er det i det store og hele også med den økonomiske politik, som de senere års skiftende regeringer og folketingsflertal har stået for i Danmark: Copy-paste fra år til år, stadig flere offentlige udgifter, stadig flere offentlige ansatte, stadig mindre økonomisk råderum for de enkelte private personer og familier – alt sammen resultatet af en gennemsyret socialdemokratisk tankegang, hvor en betydelig del af vores indkomster via skatter og afgifter kanaliseres over i det offentlige for at blive styret og brugt af regering og embedsmænd i ministerier, regioner og kommuner.
Det er lige præcis denne udbredte socialdemokratiske tankegang, som vi i Nye Borgerlige kæmper for at ændre. Og problemet er også, at den såkaldte danske højrefløj det borgerlige Danmark desværre er gennemsyret af socialdemokratisme. Vores holdninger til hjemsendelser, indvandring og islam er forhåbentlig velkendte, herunder, at det muslimske parallelsamfund skal bekæmpes, udlændinge, der dømmes for kriminalitet, skal udvises konsekvent og efter første dom, og at danske normer, regler og love skal fastholdes.
Naturværdierne og miljøet skal beskyttes, mere grøn natur, ’ja’ til at arbejde med atomkraft, samt forenkling af skattesystem og lavere skat – og nedskæring i og effektivisering af administration i stat og kommuner. For mig er det fornuftige borgerlige og højreorienterede holdninger, som Danmark i den grad har brug for.
Som vi hørte for et par måneder siden har et flertal i folketinget vedtaget politikker ang. statens indtægter og udgifter, som resulterer i, at staten hvert år får større indtægter end udgifter hvorved der i 2030 er akkumuleret 86 mia. ubrugte kroner i kassen – betegnet ”det økonomiske råderum” – svarende til 3 % af Danmarks samlede produktion (bruttonationalprodukt) i 2023. Når hertil kommer, at vi nu har både overskud på betalingsbalancen og noget nær fuld beskæftigelse, så er der ingen økonomisk-betinget grund til at fastholde et sådant overskud. Det er da også gået op for de fleste folketingspolitikere, at mange af alle disse rare penge nu kan bruges – men på hvad ?
Brug pengene på almindelige danskere
Nye Borgerlige mener at dette budgetterede overskud skal fjernes gennem mindre skat, i praksis ved at staten i de førstkommende år opererer med årlige underskud, altså indkræver mindre i skat end der udgifter til. På den længere bane skal også de statslige og kommunale udgifter reduceres. Vi skal have mindre statsligt overformynderi og offentligt bureaukrati og borgerne skal have mere selvbestemmelse over deres egne penge. Ved besparelser i de offentlige budgetter frigøres ressourcer, ikke mindst arbejdskraft, til brug i den private sektor.
Endvidere skal på indtægtssiden gennemføres en revision af beskatningssystemet, herunder lavere skatteindtægter fra både indkomstbeskatningen fra borgerne og virksomhedsbeskatningen. Blandt tiltagene for reduceret beskatning vil være en udfasning af skatten på private boliger. Boligskatten udgør nu blot godt 2% af de samlede offentlige indtægter. Fjernelse af skatten på private boliger vil være et godt bidrag til øgning af boligejernes velfærd – herunder også for de mange pensionister, som ganske vist kan optage lån til markedsrente hos staten til betaling af boligskatten, men som så må acceptere den gradvise konfiskation af boligen, som en sådan lånoptagelse reelt er.
En sådan økonomisk politik vil være med til at sikre kernevelfærd, herunder større personlig frihed, overskud og velstand til familierne på den lange bane, en kernevelfærd, som kun kan opnås og opretholdes med en væsentlig mindre offentlig sektor og en større effektivitet i produktion af velfærdsydelserne gennem øget anvendelse af private virksomheder til udførelse af opgaverne. Vi har brug for en markant mindre stat og dermed øget fokus på at skabe frihed og velstand for danskerne. Nye Borgerlige ønsker også at arbejde henimod at de første 200.000 kroner bliver skattefrie, hvilket vil gavne almindelige lønmodtagere, pensionister og små erhvervsdrivende.
Det borgerlige Danmark er gennemsyret af socialdemokratisk systemtænkning, og det er en del af årsagen til at blå blok som vi kender det er afgået ved døden. Hvis vi skal have et nyt blåt Danmark, det nye blå, så skal vi udvise lederskab, også i forhold til den økonomiske politik, og vi skal løsrive os fra ideen om at vi højreorienterede hele tiden skal flytte os for at få magt og indflydelse. Vi skal turde stå fast på vores egne principper for at kunne forandre Danmark til det bedre.
Vi i Nye Borgerlige vil fortsat arbejde for udbygning af den borgerlig-økonomiske politik, som en del af partiets grundpiller. Det borgerlige Danmark skal ikke bare fortsætte med at copy-paste tidligere års socialdemokratiske økonomiske politik, for det skaber ikke den nødvendige forandring for danskerne.
Derfor var det også en klar fejl, da den tidligere politiske ledelse med Pernille Vermund i spidsen indgik en finanslovsaftale med Mette Frederiksen (S) og SVM-regeringen, for blev Nye Borgerlige til endnu et systemparti, ligesom de andre såkaldte højrefløjspartier. Det har vi gjort op med.
Det nye Nye Borgerlige vil tilbage til rødderne, og det gælder også i forhold til den økonomiske politik. Vi vil skabe personlig og økonomisk frihed for danskerne.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)