Det er op ad bakke for grønne elbiler

Elbiler er ikke klimavenlige

Mens danskerne lokkes til at købe elbiler for at redde klimaet, er elbiler slet ikke så klimavenlige, som det påstås. Elbiler udleder ganske vist ingen CO2 ved kørsel, men det betyder ikke, at de ikke afsætter et klimaaftryk. En stor undersøgelse af, hvor meget CO2 biler afgiver i løbet af hele deres levetid, dvs. fra vugge til grav, viser, at der er meget lidt forskel på de “værste” elbiler og de “bedste” fossilbiler. Undersøgelsen er foretaget af organisationen Green NCAP, som FDM er medlem af.

“Vugge-til-grav”-regnskabet indeholder udvinding af råstoffer, fremstilling af komponenter, produktion af selve bilen, skrotning og den samlede udledning fra el/brændstof over bilens levetid, som er sat til 240.000 km og 16 år. Og undersøgelsen viser, at elbilen Ford Mach-e (med 70 kWh-batteri) udleder lige så meget CO2 pr. kilometer som en Skoda Octavia dieselbil. Årsagen er bilernes batterier, som er klimatunge at producere. Produktionen af elbilens batteri udleder nemlig mere CO2 end produktionen af en benzinbil, fordi batterierne fremstilles i lande, der bruger kulkraft til den energitunge fremstillingsproces. I øjeblikket fremstilles størstedelen af de batterier, der bruges i elbiler, i Asien med Kina i førersædet.

Derfor køber flere og flere en elbil

De fleste bilkøbere betragter elbilen som den billigste biltype, fordi elbiler holdes kunstigt billige i forhold til benzin- og dieselbiler. Når der er kommet flere elbiler på vejene de seneste år, skyldes det en afgiftsfritagelse, der har til formål at gøre elbiler konkurrencedygtige over for benzin- og dieselbiler. Elbiler i Danmark får generelt 60 pct. rabat på registreringsafgiften i 2022 i forhold til en fossilbil. Ifølge tal fra EU-kommissionen løber den danske rabat på afgifterne for elbiler op i 11.000 euro pr. bil i gennemsnit (82.000 kr.). Afgiftsfritagelsen står imidlertid til at skulle udfases efter 2026, hvor der kommer store afgiftsstigninger på elbiler i 2026 og frem.

Gode tilbud fra udlandet

En vigtig årsag til det folkelige gennembrud for elbiler kan også findes ude i Europa. Der er lav parathed ude i Europa til at købe elbiler, og det gør, at de danske forhandlere får meget attraktive og billige tilbud. Tyskerne, spanierne og franskmændene vil ikke eje elbiler endnu. De er dyre, der er dårlige lademuligheder, så de holder sig foreløbig til det, de kender: diesel og benzin. Tyskland, som er storleverandør af brugte elbiler til danske bilkøbere, har imidlertid afskaffet en særlig støtteordning, der har gjort elbilkøbet i Danmark attraktivt. Det vil få indflydelse på det danske elbilmarked, idet den tyske ordning er en væsentlig årsag til, at der i dag kører knap 200.000 elbiler på de danske veje.

Elbilejerne risikerer at blive skuffet

Ifølge en rundspørge forventer hver femte danske bilist allerede om 2 år at have skiftet til elbil, primært på grund af de forventede privatøkonomiske fordele. 50 pct. af de adspurgte forventer, at deres udgift til el bliver lavere end udgiften til benzin/diesel, 37 pct. forventer at spare på service og reparation og hele 78 pct. forventer, at udgifterne til forsikring bliver lavere eller de samme som tidligere. Men deres forventninger risikerer at blive skuffet.

Der er nemlig to poster på bilbudgettet, der vokser, når man køber en elbil. Den ene post er dækslitage. En elbil slider nemlig mere på dækkene end en traditionel brændstofbil. Interne test på en række forskellige dækfabrikater, som Michelin har lavet, viser, at en elbil slider dækkene helt op til 20 pct. hurtigere. Med det som udgangspunkt vil et gennemsnitligt sommerdæk, der måske har en forventet levetid på cirka 45.000 kilometer, reelt skulle skiftes allerede efter 36.000 kilometer. Det betyder omregnet, at en elbil, der kører 15.000 kilometer årligt, skal have nye dæk efter 2 år og nogle måneder frem for efter 3 år.

Den anden post, der trækker op i regningen ved at eje elbil, er, at det er markant dyrere at forsikre en bil, der drives af el, end en bil med benzin eller diesel i tanken. Undersøgelser foretaget i 2023 viser, at bilforsikring af en elbil er 29,2 pct. dyrere end en forsikring af en brændstofbil. I gennemsnit koster en elbil 7.584 kr. at forsikre på landsplan, mens en brændstofbil koster 5.868 kr.

Væksten i elbiler er langtfra eksplosiv

Trods en stor medie-hype udgør elbiler fortsat en meget lille del af bilsalget og den samlede bilpark i Danmark. Der var ved årsskiftet 2023/2024 indregistreret 200.000 elbiler. Det betyder, at 7 pct. af den danske bilbestand nu udgøres af elektriske biler.

En af de to faktorer, der spiller ind i forhold til køb af elbiler, er tilgængelighed af lademuligheder og det kniber det med i Danmark, fordi der mangler politisk vilje til at indfri ambitionerne om et effektiv ladenetværk til elbilerne. Kunder med bopæl i særligt de store byer finder det derfor problematisk at finde en ladestander. Antallet af ladepunkter pr. elbil er de seneste år faldet fra ét ladepunkt pr. fire elbiler i 2018 til ét ladepunkt pr. 11 elbiler i august 2021.

Hertil kommer, at det danske marked for opladning af elbiler, der er ungt og endnu ikke særlig udviklet, er rigtig svært at navigere på, når man er forbruger. Det medfører bl.a. en voldsom og unødvendig merudgift til opladning. Tusindvis af danske bilejere med elbiler betaler derfor alt for meget for at oplade deres køretøj. Det kan for de mest uheldige bilejere dreje sig om op mod små 8.000 kroner, de betaler mere hvert år for opladning af deres elbil, end de behøver. Konkurrencen er stærkt udfordret, fordi kun fire udbydere, Clever, Spiri, Nordlys og Zapp, sidder på 80 pct. af markedet.

Kun få vælger grøn transport

Det er de færreste kunder, der står i kø med checkhæftet for at købe sig til transport med el- og gaslastbiler. ”Der er ikke en stor interesse for det. Kunderne er stadig enormt prisfølsomme”, siger Jørn P. Skov, direktør for transportkoncernen Danske Fragtmænd, som årligt omsætter for omkring 3 mia. kr., og hvor seks af de 1.800 lastbiler kører på strøm. Indtil videre er det under 5 pct. af kunderne, der er villige til at betale mere for at køre grønt. Samtidig er ladestationerne og tankmulighederne for el- og gaslastbiler så få og ineffektive, at det rent logistisk gør det svært at forsvare investeringer i grønne transportmidler til tung transport.

Da midlerne i transportbranchen er begrænsede, er der ikke råd til at købe en ellastbil, der er tre gange så dyr som en konventionel lastbil, medmindre kunderne er villige til at betale mere for transporten. Det er en af grundene til, at der kun er omkring 70 ellastbiler i Danmark af et samlet antal på ca. 40.000.

Staten køber ikke grønne biler

Mette Frederiksens S-regering påstod i sin tid, at den ville fremme grønne biler. Men staten har stort set ingen i porteføljen og halter dermed milevidt efter både kommuner, regioner og det private erhvervsliv. Hele 77 pct. af statens nyregistrerede personbiler i 2021 var dieseldrevne. En stigning fra 71,6 pct. i 2020. Og kigger man på, hvordan andelen af dieselbiler i statens aktive vognpark har udviklet sig, fremgår det, at dieseldrevne personbiler er på fremmarch. Staten sværger altså stadig til diesel som det foretrukne drivmiddel.

André Rossmann