I Danmark er det en udbredt opfattelse, at problemer på retsområdet først og fremmest findes i de nye EU-lande fra Central- og Østeuropa såsom Polen og Ungarn.
Problemer med overholdelse af retsstatens principper finder man imidlertid i hele EU, ikke mindst i Danmark. Hermed et hurtigt overblik.
Der er her i landet systematisk mangel på beslutsom handling til at undersøge og retsforfølge i sager, der involverer højtplacerede embedsmænd.
F.eks. er ansvaret efter Brittas uhindrede plyndring af Socialstyrelsen gennem 25 år, som i givet fald skulle fordeles på de skiftende socialministre, aldrig blevet placeret.
Ansvaret for SKAT’s udbyttesvindelskandale, som har kostet skatteyderne 12,3 mia.kr., og som i givet fald skulle fordeles på de skiftende skatteministre, er aldrig blevet placeret.
Forsvaret har været igennem en stime af møgsager med svindel, magtmisbrug, bestikkelse og nepotisme som omdrejningspunkter. De ansvarlige er blevet ”straffet” med, at de skal på kursus i offentlig forvaltning.
Danske politikere rydder med andre ord ikke op, og embedsmænd stilles ikke til ansvar, men flyttes til anden vellønnet beskæftigelse.
Under coronakrisen har den magtarrogante S-regering undermineret retssikkerheden ved at agere magtfuldkomment og bruge krisen til gennem illiberale tiltag at begrænse eller afvikle frihedsrettighederne og mørklægge offentlig information.
Grundlovens § 3 skal som bekendt sikre, at dommerne i deres virke er uafhængige af lovgiver og forvaltningen. Grundloven forholder sig derimod ikke til dommernes afhængighed af private interesser. I Danmark er det derfor helt legalt, at en dommer kan påtage sig et bijob ved siden af stillingen som dommer ved en af landets domstole.
Selv om dommernes bijob således er fuldt legale, er de set med andre landes briller ubegribelige. I andre lande er det nemlig indlysende, at en dommer, og især en højesteretsdommer, aldrig må kunne udsættes for den mistanke om manglende neutralitet, der altid klæber til bijobs.
Landets førende juridiske eksperter i forvaltnings- og forfatningsret har i et forskningsprojekt afdækket, at magten til at udstede regler for danske borgere og virksomheder i stigende grad reelt ligger hos ministerier, styrelser og organisationer.
”Folketinget er på lange stræk sat fra bestilling. Magten siver fra de folkevalgte, og det er et alvorligt demokratisk problem”, mener Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus i offentlig forvaltning ved Aarhus Universitet.
I Danmark er det således ikke-folkevalgte embedsmænd, som ikke er underlagt nogen form for parlamentarisk kontrol, der bestemmer, hvilke regler der gælder i vores hverdag.
De seneste år har vi været vidne til systematiske lov- og regelbrud begået af offentlige myndigheder. Balancen mellem stat og borger forrykkes mere og mere i statens favør.
Danskerne betragter Danmark som en retsstat, men på flere områder har staten udviklet bananstatsagtige symptomer.
Danmark bør derfor feje for egen dør, før det beskylder andre lande som f.eks. Polen og Ungarn, for illiberalisme og manglende retssikkerhed.
André Rossmann
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)