Det Palæstinensiske Selvstyres hemmelige verden

Af Bassam Tawil –  Oprindeligt udgivet af Gatestone Institute

En rapport udgivet i denne uge giver et sjældent indblik i den hemmelige verden inden for Det Palæstinensiske Selvstyre, som blev dannet i 1994 som følge af Oslo-aftalerne, der blev indgået mellem Israel og PLO.

Under Mahmoud Abbas har Selvstyret siden modtaget milliarder af dollars i hjælp fra USA, EU og flere andre donorlande.

Men det manglende krav fra donorlandene til Det Palæstinensiske Selvstyre om regnskabsmæssig ansvarlighed og gennemsigtighed har berøvet palæstinenserne en betydelig del af de tilførte midler. Det har også opmuntret de palæstinensiske ledere til at blive ved med at stikke millioner af dollars til side og således berige deres egne private og skjulte bankkonti.

Man ville have forventet, at de vestlige donorer var vågnet op og havde lagt mærke til, at de palæstinensiske ledere misbruger de skatteyderbetalte bidrag, som de sender.

Man ville have forventet, at amerikanerne og europæerne havde henvendt sig til Abbas og hans kumpaner, havde banket i bordet og krævet, at disse begyndte at placere og investere pengene i befolkningens velfærd og ikke i deres egne venner og familiemedlemmer.

Rapporten, som er udgivet af Coalition For Accountability And Integrity (AMAN), der blev grundlagt i år 2000 af et antal civilsamfundsorganisationer, som arbejder inden for områder som demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse, viser, at de vestlige donorer intet har lært af deres tidligere fejl.

Rapporten viser også, at Det Palæstinensiske Selvstyre er og bliver det samme korrupte organ, som det har været lige siden sin dannelse for mere end tyve år siden.

Under Yasser Arafat var Selvstyret plaget af en udbredt korruption og dårlig ledelse. Hans efterfølger, Mahmoud Abbas, har fulgt samme tradition, og uagtet hans gentagne løfter er og bliver Det Palæstinensiske Selvstyre mindst lige så korrupt som før.

Hvorfor skulle Abbas og hans fæller arbejde for at forbedre levevilkårene for deres befolkning, hvis de, der hælder milliarder af dollars i hovedet på dem, bliver ved med at vende det blinde øje til den økonomiske og administrative korruption i det Selvstyre, som de finansierer?

AMAN-rapporten, som har titlen “Integrity and Combating Corruption: Palestine 2017,” undersøger forekomsten af korruption og mangel på gennemsigtighed og økonomisk ansvarlighed i Det Palæstinensiske Selvstyre i 2017.

Det er en af de mest omfattende rapporter, der undersøger den udbredte korruption og formøbling af offentlige midler fra den palæstinensiske selvstyreledelses side.

Rapporten fortæller for eksempel, at Det Palæstinensiske Selvstyre investerede 17,5 millioner dollars i opførelsen af et “præsidentpalads” til Abbas. Paladset blev opført på et 4.700 kvadratmeter stort område.

Efter at Abbas var blevet kritiseret for projektet, besluttede han at omdanne paladset til et kæmpemæssigt nationalt bibliotek.

Her er, hvad rapporten har at sige om dette grandiose projekt:

“Det kan måske nok lyde ærefuldt at omdanne præsidentpaladset til et offentligt bibliotek, men det er og bliver dog indbegrebet af misbrug af offentlige støttemidler samt et skidt eksempel på manglende prioritering. Og selvom tanken om at bygge et gæstepalads til officielle, udenlandske delegationer ikke er skadelig i sig selv, så er det ikke og har aldrig været en prioritet for palæstinenserne, når man tænker på det tvingende behov for finansiering af vitale serviceområder som sundhed og undervisning. Dette kommer oven i den kroniske, økonomiske krise, som plager Det Palæstinensiske Selvstyre. Og selvom man måske kunne anerkende betydningen af et nationalt bibliotek, er ideen om at omdanne paladset til et sådant uhensigtsmæssig, eftersom det vil komme til at koste mere end opførelsen et helt nyt bibliotek fra grunden på grund af de konstruktions- og ombygningsmæssige detaljer, det vil indebære.”

Den 83-årige Abbas kunne have investeret de 17,5 millioner dollars i opførelsen af et nyt hospital eller skabt nye jobs til sin befolkning, men han valgte at bygge et palads til sig selv og sine kumpaner på en bakketop i udkanten af Ramallah.

Var paladset en del af Abbas’ planer for en rolig, komfortabel og luksuriøs pensionisttilværelse? Selve ideen om at omdanne paladset til et nationalt bibliotek er lige så latterlig. Palæstinenserne har et langt større behov for en ny skole eller et nyt hospital end for et bibliotek. Desuden har palæstinenserne på nuværende tidspunkt næppe brug for et bibliotek, der ligner et kongeligt palads.

Mahmoud Abbas’ 17,5 millioner dollars dyre “præsidentpalads” nær Ramallah. Efter at Abbas var blevet kritiseret for projektet, besluttede han at omdanne paladset til at kæmpemæssigt nationalt bibliotek. (Billedkilde: Palestinian Economic Council for Development and Reconstruction)

Her kommer et andet eksempel fra rapporten på Det Palæstinensiske Selvstyres vane med at formøble offentlige midler: betaling af løn og driftsudgifter til et ikke-eksisterende flyselskab kaldet “Palestine Airlines.”

Rapporten oplyser, at “hundredvis af ansatte i dette firma fortsat modtager løn og tilskud fra Det Palæstinensiske Selvstyre, selvom selskabet slet ikke er registreret som et selskab i overensstemmelse med palæstinensisk lovgivning.“

Budgettet for dette selskab, fortæller rapporten, er indeholdt i budgettet for det palæstinensiske transportministerium, men uden specifikke detaljer om, hvad pengene er brugt til.

De ansatte i “Palestine Airlines” er ikke de eneste offentligt ansatte, som modtager betaling, selvom de ikke arbejder, og til trods for at de er ansat i et selskab, som reelt ikke eksisterer. Ifølge rapporten har medlemmerne af Det Palæstinensiske Lovgivende Råd (PLC), det palæstinensiske parlament, ligeledes modtaget månedlige aflønninger, selvom parlamentet har været lammet i mere end ti år som følge af stridighederne mellem Abbas’ regerende Fatah-fraktion og Hamas.

“PLC’s fortsatte dysfunktion udgjorde i 2107 den største hindring for formel ansvarlighed og tilsyn med regeringens aktiviteter i forbindelse med håndteringen af de offentlige finanser og offentlige forhold i almindelighed,” fastslår rapporten. Den afslører, at Det Palæstinensiske Selvstyre i 2017 brugte mere end 39 millioner shekels (omkring 11 millioner dollars) på PLC. Halvdelen af pengene gik til løn til de palæstinensiske parlamentarikere, selvom disse ikke har været aktiveret i over ti år. Rapporten fortsætter:

“Det er borgernes ret at spørge ind til anvendelsen af disse udgifter uden håndgribelige resultater af PLC’s rolle, samt rådets manglende afholdelse af møder, der skulle omfatte parlamentsmedlemmer fra Vestbredden og Gaza i overensstemmelse med loven… Resultaterne af regeringens planer afslørede ingen tilbageholdenhed under den fortsatte økonomiske krise i Selvstyret, og heller ingen rationalisering af de offentlige udgifter eller kontrol med indkøb samt administrative og operationelle udgifter. Talen om økonomiske stramninger fortsatte tilmed, uden at der blev foretaget egentlige skridt til disses implementering.”

Rapporten afslører også fejl i strukturen i Det Palæstinensiske Selvstyres sikkerhedsapparat. Øgningen i antallet af højtrangerede officerer havde en negativ indvirkning på sikkerhedsstyrkernes funktionalitet. Desuden udgjorde det øgede antal officerer en yderligere byrde på det offentlige budget. Andelen af officerer i tre sikkerhedsafdelinger udgjorde 50% af alle officerer i Selvstyrets i alt otte sikkerhedsstyrker.

Rapporten afslører, at korruptionen tilmed er blevet udvidet til indkøb af biler til de palæstinensiske embedsmænd og disses familiemedlemmer og venner. “Indflydelsesrige personer i ledende stillinger har opnået skattefritagelser, som ifølge loven skal godkendes,” fortæller rapporten. “Mængden af formøblede midler er enorm.” Her er det værd at notere, at Det Palæstinensiske Selvstyres love giver palæstinensiske terrorister, som har tilbragt mere end 20 år i israelsk fængsel, ret til, som en éngangsforeteelse, at modtage en gratis bil. Dette kommer selvfølgelig oven i Selvstyrets politik med at udbetale løn til familierne til palæstinensiske fanger og “martyrer.”

Ifølge rapporten “er den politiske korruption tiltaget i det palæstinensiske tilfælde på grund af tilstedeværelsen af to myndigheder, den ene på Vestbredden og den anden i Gazastriben.” Denne opsplitning, som er en følge af magtkampen mellem Hamas og Fatah, har skadet palæstinensernes tilværelse på mange niveauer og har haft en negativ indflydelse på de offentlige finanser, på menneskerettigheder, frihed og udvikling, eftersom de to regeringer har truffet beslutninger og foretaget tiltag beregnet på at svække hinanden.

I 2017 modtog Det Palæstinensiske Selvstyres antikorruptionskommission 430 klager, men kun 21 af dem gik videre til den offentlige anklagers kontor, fortæller rapporten. “Dette tyder på, at kommissionen, dens stab og metoder til opfølgning er langsomme,” tilføjes det. “Med hensyn til arten af sager rakte de lige fra underslæb, magtmisbrug og svindel til tillidsbrud og bestikkelse.” Størsteparten af dem, der blev beskyldt for korruption, var ansatte i regeringens offentlige sektor.

Rapporten kritiserer desuden Det Palæstinensiske Selvstyre for måden, hvorpå dets budget for 2017 blev godkendt. Den fulde version af budgettet blev ikke offentliggjort; kun indtægter og udgifter blev lagt frem, uden detaljer vedrørende tildelingen til de enkelte ministerier. Budgetlovforslaget viste heller ikke en tabel over Selvstyrets gældsposter og lån eller en plan til afdrag på sådanne gældsposter og lån. Heller ikke Selvstyrets bidrag til og investering i lokale og ikke-lokale firmaer blev lagt klart frem.

De vestlige medier ignorerer fuldstændig den slags rapporter. På den måde bedrager de vestlige journalister deres egne befolkninger ved at undlade at oplyse disse om, hvordan deres hjælpepakkepenge bliver udsat for underslæb og formøblet af korrupte palæstinensiske ledere. Palæstinenserne er selvfølgelig de primære ofre i denne historie. De lever i fattigdom, mens deres ledere rager til sig af de offentlige midler. Palæstinensernes tilværelse kunne have været langt bedre, hvis deres ledere var blevet holdt ansvarlige for deres handlinger.

For palæstinenserne selv betyder dette at konfrontere diktatorerne i Ramallah og i Gazastriben intet mindre, end at de bringer deres eget liv i fare. Men det samme gælder ikke det internationale samfund, herunder de større vestlige medier.

Hvorfor bliver disse så ved med at se den anden vej, mens Abbas opfører forgyldte villaer til sig selv og sine kumpaner? Måske fordi de har alt for travlt med at grave snavs frem om Israel. Mens journalisterne lukker øjne og ører og dermed muliggør de despotiske, palæstinensiske lederes tyveri af amerikanske og europæiske skatteyderbetalte penge, ledere som bliver ved med at skade deres egne befolkning, så begynder flitterstadsen i Det Palæstinensiske Selvstyres gyldne verden at blive mere og mere anløben.

Bassam Tawil er muslim og bosiddende i Mellemøsten.