Med Tyskland og Italien på kanten af en recession kræver adm. dir. for Deutsche Bank, Christian Sewing, politisk handling og et opgør med EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fusionspolitik. Det skriver Børsen.
Europa er lige nu verdens syge mand. Det er tæt på stagnation og den laveste vækst siden 2013. Derfor bør EU ikke føre en fusionspolitik, der svækker unionens konkurrenceevne, mener Sewing.
Christian Sewing gentager tidligere tyske angreb på Margrethe Vestager for at have bremset en planlagt storfusion mellem togdivisionerne i tyske Siemens og franske Alstom.
“Er det virkeligt i Europas bedste interesse at forbyde en fusion mellem to førende togproducenter? Skal vi være mere konkurrencedygtige, indebærer det, at vore konkurrencemyndigheder får et bredere perspektiv end det europæiske marked“, siger Sewing.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)