Dømt for at have overfaldet mand med en økse samt for vold mod tre andre mænd, trusler og hærværk

En 47-årig mand fra Esbjerg Kommune er idømt 10 måneders fængsel i sagen. Han udbad sig betænkningstid i forhold til, om han ønsker at anke dommen.

 

 

En 47-årig mand fra Esbjerg Kommune blev ved Retten i Esbjerg onsdag den 29. november fundet skyldig i fire tilfælde af vold, samt trusler og hærværk.

 

Manden, der ikke tidligere er straffet, blev idømt 10 måneders fængsel.

 

Den 47-årige blev dømt for, under en episode i sommer i en lejlighed i Esbjerg hos nogle bekendte, at have angrebet en 49-årig mand med en lang dobbeltsidet økse, som den 47-årige i tre tilfælde forsøgte at ramme den 49-årige med. Det lykkedes dog den 49-årige at undvige. Den 47-årige blev endvidere dømt for at have slået den 49-årige flere gange i hovedet med knyttet hånd.

 

En anden voldsepisode fandt sted ved et kolonihaveområde i Esbjerg, hvor den 47-årige blev dømt for at have slået sin 50-årige nabo i ansigtet og på kroppen med knyttet hånd, ligesom han slog ham med et luftgevær.

 

Ved en senere episode i samme område blev den 47-årige dømt for at have slået et 49-årigt familiemedlem i hovedet og på kroppen samt at have sparket på dennes bil.

 

Endelig blev den 47-årige dømt for under en episode i Bramming-området, hvor han opsøgte nogle tidligere bekendte på deres bopæl, at have slået en 61-årig mand i ansigtet med knyttet hånd og spyttet ham i ansigtet, og for at have truet den 61-årige på livet.

 

Den 47-årige mand udbad sig betænkningstid i forhold til, om han ønsker at anke dommen.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)