ECCO SKO BLEV KASTET UNDER BUSSEN OG DEREFTER PÅ HEKSEBÅLET

Der gik ikke lang tid efter den russiske invasion af Ukraine, før den danske skoproducent ECCO blev slæbt gennem den offentlige rendesten. Kongehuset var først på pletten, da ECCO annoncerede, at man agtede at fortsætte salget af sko til det russiske marked. Dette var fuldt lovligt, da salget af fodtøj ikke indgik i de 13 sanktionspakker, som de vestlige demokratier satte i værk som følge af Ruslands overfald på Ukraine. Ikke desto mindre blev ECCO frataget sin titel som kongelig hofleverandør, fordi virksomheden efter den royale families opfattelse havde vist dårlig moral ved at forblive i Rusland. Hermed aflivede kongehuset den gamle tradition med at udnævne udvalgte, hæderkronede firmaer til hofleverandører, fordi udnævnelsen ikke mere var udtryk for anerkendelse og accept af produkter, men nu også omfattede en etisk dimension, som kan være en flygtig vare, da den yngre royale generation lægger megen vægt på at være i front med tidens politiske modestrømninger.

I modsætning til den abdicerede regent, er vores nye kongepar med i klimakampen mod CO2 og har rettet sit bedetæppe mod regnbuebevægelsen og pride paraderne. Andre hofleverandører som B&O, Buntmager Birger Christensen og Magasin du Nord ryster nu i bukserne, fordi de ved, at den fornemme titel ryger sig en tur, hvis man kommer på kant med den offentlige, royale mening. Magasin trak da også hurtigt stikket og smed alle ECCO sko ned fra hylderne. Da nu andre var gået foran, turde vores udenrigsminister også springe på fordømmelsens vogntog. Lars Løkke proklamerede i medierne den 22. februar, at han ikke mere ville trække i sine ECCO-sko, som nu står og samler støv i det udenrigsministerielle skab. Løkke understregede tilmed, at han under ingen omstændigheder atter ville købe sko fra ECCO. En sviende begmand til præsident Putin.

Således opmuntret turde det Radikale Venstres ambassadør i partiet Venstre Jan E. Jørgensen godt give den en tand til. På det sociale medie LinkedIn fordømmer han nu ikke bare selve virksomheden ECCO, men også firmaets kunder, leverandører, forhandlere og medarbejdere, som alle hænges offentligt ud som en slags landsforrædere, der har svigtet deres fædreland. Hverken kongehuset, Lars Løkke, Jan E. Jørgensen og de skadefro medier hæfter sig ved, at ECCO intet ulovligt har foretaget sig. De moralske aktører har åbenbart ikke problemer med, at Danmark som en del af EU er storimportør af russisk energi. Unionen er Ruslands største importør af flydende naturgas ligesom EU med Tyskland i spidsen køber enorme mængder af russisk gas, olie og kul. Ruslands økonomi strutter derfor af sundhed og præsterer fin vækst i sit BNP. Energieksporten kan mageligt finansierer hele felttoget mod Ukraine og tilmed også en accelererende generel oprustning, der kan blive en alvorlig trussel mod det svækkede NATO.

De iværksatte sanktioner har ingen virkning på hverken den russiske økonomi eller landets krigsindsats i Ukraine. Rusland skaffer sig alt, hvad de ønsker gennem mellemhandlere overalt på kloden. Det burde vores politikere have sagt sig selv, fordi historien viser klart, at boykots og sanktioner aldrig virker efter hensigten.  Formålet med sanktioner er at isolere et totalitært styre økonomisk, politisk og kulturelt i forventning om, at dette vil føre til regimets fald eller til at ændre adfærd til det bedre. Vestlige demokratier har i tidens løb iværksat en række boykots mod lande som Sydafrika, Burma, Nordkorea, Grækenland, Irak og Østrig uden at disse aktioner har fungeret efter hensigten. Ingen diktator, intet politisk ukorrekt regime er faldet sammen under boykotterne, som tværtimod styrker tyrannernes greb om magten og ikke svækker det.

Den eneste totale boykot, der fungerede som planlagt, var jerntæppet, en selv-boykot, der bestod af et netværk af pigtrådshegn, minefelter og vagttårne som Sovjetunionen anlagde i 1945 fra Østersøen i nord til Adriaterhavet i syd. Russerne vidste, at de måtte isolere det fattige kommunistiske Østeuropa fra det velhavende Vesteuropa, hvis Sovjetimperiets magt skulle opretholdes. Netop isolationen og indespærringen af de forhutlede folkemasser øst for jerntæppet muliggjorde overlevelsen af det forstenede socialistiske diktatur helt frem til 1990. Et klart bevis på, at isolation virker systembevarende for totalitære regimer.

Disse historiske kendsgerninger er imidlertid fuldstændigt spildt på moderne politikere og medier, der nægter at lære af fortidens fejl. Som Bertel Haarder så klogt har udtrykt det: ”Enhver politiker vil heller gøre det forkerte end ikke at gøre noget”.

Danske virksomheder skal ikke som ECCO kastes under den moralske bus og derefter på den offentlige menings heksebål, fordi de passer deres forretning og ikke blander sig i politik. Og vores politiske ledere skal afholde sig fra at tage danske virksomheder som gidsler som erstatning for deres egen passivitet og hjælpeløshed. Både EU og NATO råder over de nødvendige politiske, diplomatiske og militære ressourcer, der skal til for at løse internationale konflikter. At inddrage sagesløse, lovligt arbejdende danske virksomheder i kampen mod Putins Rusland kan ikke dække over vores politiske lederes rådvildhed og inkompetence.