Ekstra hjælp til MitID

MitID-appen fungerer lidt anderledes end NemID-appen. Foto: MitID kampagnefoto

Næstved Bibliotek og Borgerservice tilbyder hjælp til MitID tre aftener i maj og juni. Det bliver muligt at få hjælp uden at have bestilt tid i forvejen.

Mange borgere har brug for hjælp til at aktivere deres MitID og tage det i brug. Det har givet ventetid på landets borgerservice-centre.

Få hjælp efter arbejdstid
I Næstved gør vi alt for at hjælpe flest muligt hurtigst muligt. Udover den almindelige åbningstid holder vi nu ekstraordinært åbent tre aftener, hvor man kan møde op og få hjælp til oprettelse af MitID uden at have bestilt tid i forvejen.

Det foregår på Næstved Bibliotek den 31. maj, den 8. juni og den 16. juni – alle tre dage fra kl. 17.00-20.00.

Husk dokumentation
Når du møder op, skal du medbringe gyldig legitimation i form af dansk pas, kørekort eller dåbsattest samt sundhedskort. Udlændinge skal medbringe opholdskort med billede og dansk cpr-nummer eller udenlandsk pas sammen med sundhedskort og evt. et vidne, hvis de ikke har været i landet længe.

Læs mere om dokumentationskravene her:
www.mitid.dk/hjaelp/hjaelpeunivers/mitid-og-legitimation

Der er også god hjælp at hente her:
www.mitid.dk/kom-i-gang-med-mitid

Hvis du hellere vil møde op i den almindelige betjente åbningstid, skal du fortsat bestille tid i forvejen via bibliotekets hjemmeside www.naesbib.dk eller ved at ringe på tlf. 5588 5588 mandag til onsdag kl. 9.00-15.00, torsdag kl. 9.00-17.00 eller fredag kl. 9.00-13.00.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)