Eliten beskytter sine ledige akademikerbørn

Antallet af ledige akademiske dimittender er vokset fra omkring 4.000 i 2013 til 6.000 i 2019. I 2013 var akademikerledigheden for alle, der har været nyuddannet i op til et år, på knap 30 pct. og det er den fortsat i 2019. Det skriver Berlingske.

Raske og velfungerende akademikere får således lov til at være på dagpenge i helt op til to år. I en situation, hvor vi har mangel på arbejdskraft og et enormt pres for at få flere hænder og hoveder ud på arbejdsmarkedet, burde man ikke være for fin til at tage et ufaglært job og lade andre betale for sit underhold. Man må søge de job, der er, og så sideløbende forsøge at finde drømmejobbet. Jo længere tid man går ledig, desto sværere bliver det.

24NYT: Mange danske studerende lopper sig efter endt studium og står for en fjerdedel af alle dagpengemodtagere. En nyuddannet fra universitetet kan gå fra en SU-sats på 6.000 kr. til en dimittendsats på ca. 13.000 kr. og bliver så rig, at det er nærliggende at ”tage en slapper” efter endt studium på skatteydernes regning.

Danskerne skal dog ikke regne med, at Folketinget forringer vilkårene for sine ledige akademiker-børn.

Lars Qvistgaard, der er formand for Akademikerne, en paraplyorganisation for 25 faglige organisationer, som organiserer akademisk uddannede i Danmark, siger: ”Det er helt urimeligt, at ledige (akademikere – red.) skal tvinges ud i ufaglærte job. Jeg synes ikke, at det giver mening at tvinge en akademiker til at tage et job i Netto. Når man har taget en uddannelse, som samfundet har investeret i, er det bedste, at man får et job der, hvor man kan bruge den”.

Henning Thiesen, formand for Djøf, er enig: ”Selvfølgelig skal unge nyuddannede være mobile og parat til at tage et job, selv om det ikke 100 pct. matcher de drømme og forventninger, de har til deres fremtidige arbejdsliv. Lavere dagpenge til nyuddannede, er imidlertid både letkøbt og kortsigtet”.

Akademiker-eliten, både i og uden for Folketinget, er således enig om, at det kun er rimeligt, at kassedamen i Netto skal betale skat, for at deres ledige akademiker-børn kan få dimittenddagpenge, fordi de opfatter de ufaglærte job, der er, som lavprestigejob. Eliten synes med andre ord, at det ville være synd for deres unger, der har fået verdens højeste SU og en fin skattefinansieret universitetsuddannelse, at tage et job, som mange andre danskere må tage.