En amerikansk konspirationsteori

Den har faktisk betydning for Danmark, for den omhandler Vestens og NATO’s leder.

En syndflod af meningsmålinger viser samstemmende, at præsident Joe Biden er historisk upopulær. Det kan man godt forstå i lyset af hans besynderlige politik. For at nævne nogle eksempler: Han lader USA’s sydgrænse stå pivåben, og millioner af illegale indvandrere strømmer ind. Det bliver stadigt tydeligere, at denne politik er et bevidst og planlagt forsøg på at ændre USA’s demografi for at omdanne USA til en etpartistat efter modellen i New York, Californien og Washington DC.

Kriminaliteten i de demokratisk styrede storbyer er løbet løbsk, og i stedet for at sætte de lokale anklagere på plads, holder Biden fast i, at problemet er skydevåben. Som om de affyrer sig selv, og som om kriminelle ikke altid kan skaffe de skydevåben, de vil. Det ser man bl.a. i byer med de strammeste våbenregler, som f.eks. Chicago.

Blandt Bidens første handlinger som præsident var at standse Keystone XL Pipeline-projektet, der skulle være med til at sikre USA’s energiuafhængighed, samt spænde ben for den indenlandske olie- og gasudvinding. Da Trump var præsident, havde USA ikke bare opnået at blive selvforsynende med energi, men kunne tilmed eksportere. De dage er forbi, og USA må nu importere fra Rusland og Saudi-Arabien.

Under Biden er der blevet pumpet astronomiske summer ud i økonomien, hvilket har medført en inflation på i øjeblikket 7,5 pct. Inflation er i realiteten en skat, der især rammer de dårligst stillede, og ifølge nogle beregninger må en gennemsnitsfamilie nu af med ekstra 250 dollars pr. måned. Benzinpriserne er mere end fordoblet siden Trumps sidste år som præsident, og de fattige har lige så stort behov for at køre bil som de rige.

Hertil kommer en række woke-programmer, som ifølge den ene meningsmåling efter den anden er stærkt upopulære. Det gælder f.eks. Bidens ordre om, at føderalt finansierede skoler skal tillade biologiske drenge at identificere sig som piger og piger som drenge.

Selvom en del demokratiske guvernører er blevet nervøse og forsigtigt prøver at distancere sig fra den føderale regering, tyder intet på, at Biden vil ændre kurs.

Men er det Biden, der lægger kursen? Kan han overhovedet det i betragtning af hans tydeligt svække kognitive evner? Han mumler og kan dårligt fuldføre en sætning, får raseriudbrud, når nogen stiller ubehagelige spørgsmål, glemmer hvor han er og kan ikke huske navne på sine nærmeste medarbejdere. Der bliver spekuleret på, om han lider af alzheimers, og en gruppe republikanske kongresmedlemmer forlanger, at han tager en kognitiv test, som Trump gjorde (og fik topkarakterer).

Er det et pludseligt opstået problem, eller er det snarere sådan, at den demokratiske inderkreds har kendt til det, allerede før de gjorde Biden til præsidentkandidat? Var det derfor Kamala Harris, det mest venstreorienterede medlem af Senatet, skulle gøres til vicepræsident – og dermed præsident, når Biden bliver kørt væk? I hvert fald kan man med sikkerhed sige, at han er for svækket til at genopstille til præsidentvalget i 2024.

Demokraternes problem er, at Harris er mindst ligeså upopulær og uvidende som Biden, hvilket har fået Hillary Clinton til at udsende signaler om, at hun måske kunne tænke sig at genopstille.

Når bogen om det post-trumpistiske USA skal skrives, vil titlen formentlig blive “De spildte år”.