En opmærksom borger var hurtig til at kontakte politiet – Noget var galt!

Lørdag nat kl. 00.01 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om et igangværende indbrud på en adresse på Sønder Allè i Aarhus. Den opmærksomme anmelder kunne give et rigtig godt signalement af to gerningspersoner, en mand og en kvinde, samt en undløbsretning. Anmelders gode observationer var årsagen til at patruljerne kort efter kunne foretage anholdelse af de nævnte personer. Begge personer var i forbindelse med anholdelsen i besiddelse af koster fra indbruddet.

 

På den baggrund fremstiller Østjyllands Politi i dag kl. 10.30 den mandlige part i grundlovsforhør.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)