En skændsel for København og Danmark

Strøget fremhæves i guidebøger som en af de store attraktioner ved København, skriver Berlingskes kulturredaktør, Anne Sophia Hermansen.

Strøget burde være den vigtigste gade i København og faktisk også Danmark. Den fineste handelsgade og det sted, hvor byen for alvor viser sig frem med design, gastronomi og håndværk.

Men ak nej. Sådan er det ikke. Det er tværtimod sådan, at man skal kæmpe sig vej gennem friture, plattenslagere, gøgl og grimme butiksfacader. I årevis har den såkaldt ”billige” ende af Strøget været et problem og et smertensbarn, og man kan undre sig over, at politikerne på Københavns Rådhus ikke for længst har taget hånd om det.

Strøget står i dag som Københavns mest berømte, men samtidig mest beskæmmende gade. En skændsel for Københavns selvforståelse som international by med sans for kvalitet og rødder tilbage til 1100-tallet.

Når vi kan opføre smukke cykelbroer, koncerthuse, biblioteker, institutter, højhuse og værne om byens smukke pladser, hvorfor vedbliver gøgler-Strøget så med at være denne groteske fiaskospiral, et ræs mod bunden af den dårlige smag? Hvorfor skal det være så grimt?

Se billederne af Københavns mest beskæmmende gade her.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)