EN TUR MED SPØGELSESTOGET GENNEM 2024

Af Asger Aamund. Udgivet på aamund.dk

Der bliver næppe meget at glæde sig over i det nye år. Trusler og farer lurer overalt, og de gode nyheder holder sig i baggrunden. Det værste, der kan ske, er en eskalering af krigen mellem Hamas/Iran og Israel. Irans lydige militser i Syrien, Irak, Libanon og Yemen er ved at varme op til en militær konfrontation med Israels væbnede styrker, IDF. Hvis Iran som forventet producerer atomvåben i løbet af året, har Israel intet andet valg end at angribe Irans nukleare produktionsanlæg. Selv om Israel menes at råde over 150-300 atomsprænghoveder, skal man huske på, at den jødiske stat ikke er større end Jylland og kan ødelægges totalt med ganske få atombomber.

Vi kan forvente, at Israel kæmper til den bitre ende for at udslette Hamas en gang for alle. Også selv om medier og politikere verden over er ved at vende sig mod Israels invasion af Gaza på grund af de omfattende civile tab. Hamas må dog tage det fulde ansvar for den humanitære katastrofe. Med overfaldet på civile israelere den 7. oktober vidste Hamas udmærket, at 1.200 mishandlede og dræbte jøder ville udløse en total krig, hvor kamphandlingerne ville udspille sig i Gazas tætbefolkede bymiljøer. Hamas ligger som de har redt og har bevidst skubbet Gazas civilbefolkning foran sig ind i kamphandlingerne i håbet om international medfølelse og intervention. Israel forlod frivilligt sin besættelse af Gaza i 2005 og har ingen ambitioner om at overtage ansvaret for de to millioner arabere i området. Vi kan derfor forvente, at en koalition af sunni-arabiske stater i en periode kommer til at administrere området.

I Europa har vores fremsynede politikere truffet det usædvanlige valg både at finansiere Ruslands invasion af Ukraine og også at betale regningen for Ukraines forsvar mod de russiske angreb. Vi køber store mængder kul, olie og gas fra Rusland og sender omfattende forsyninger af våben, ammunition og kampfly til Ukraine samtidig med, at vi modtager og finansierer et stort antal ukrainske flygtninge. Imidlertid har det hele tiden været holdningen i EU-toppen og i USA, at Ukraine skal have våbenhjælp til sit forsvar, men ikke langtrækkende avancerede våbensystemer, der kunne drive de russiske aggressorer helt ud af Ukraine og tilbage på russisk jord. Derfor er krigen sandet til i stivnede positioner som i første verdenskrig. Vi kan således forvente, at krigshandlingerne ophører, når Ukraine har indset, at landet må afgive hele Donbas-regionen til Rusland, sådan som EU, Tyskland, Frankrig og USA har ønsket det lige fra starten på krigen i 2022.

Den ringeste og mest upopulære præsident i USA’s historie hedder Joe Biden, som sandsynligvis stiller op igen til årets præsidentvalg i november. Han ved godt, at han er uduelig til sit embede, og han påtager sig kun hvervet for at beskytte sin søn, Hunter Biden, som præsidenten har magt til at benåde, når familiens sorte får senere bliver dømt for sine mange kriminelle aktiviteter. Biden kommer til at besejre Donald Trump på samme måde som sidste gang. Som den respekterede journalist Mollie Hemingway skrev i sin bog om præsidentvalget i 2020: ”Valget blev ikke stjålet. Det blev købt”. Her tænker Hemingway særligt på en ren tilståelsessag, idet milliardæren Mark Zuckerberg frejdigt har indrømmet, at han investerede 450 millioner USD i at ansætte og træne private valgtilforordnede, som udelukkende blev indsat i de såkaldte ’gynge-delstater’, hvor valgresultatet altid ligger lige på vippen mellem den Demokratiske og Republikanske kandidat. Dette gav som bekendt pote og vil gøre det igen.

I 2023 så vi passivt til, da 350.000 illegale migranter strømmede ind i EU’s medlemsstater. Der er næsten udelukkende tale om socialmigranter og ikke krigsflygtninge. Marrakesh-aftalen, som Danmark tilsluttede sig, skelner ikke mellem de to kategorier. Alle er således velkomne i EU, som også næste år vil afholde en del ministerrådsmøder om, hvordan man dog kan begrænse den ulovlige migration. Der kommer ingen begrænsninger i lighed med de foregående 27 år, siden EU ved Amsterdam-traktaten i 1997 fik overdraget ansvaret for bevogtningen af Unionens ydre grænser.

Der er ved at være flertal i Folketinget for, at Danmark skal acceptere bortfald af vetoretten i EU i sikkerheds- og udenrigssager. Denne vetoret har ellers været vores eneste beskyttelse mod et udemokratisk EU, hvor Parlamentet ikke har ret til at stille lovforslag, og hvor Kommissionen – altså EU’s regering – ikke er folkevalgt, men udpeget af de enkelte medlemsstater. Denne yderligere udvanding af Unions-demokratiet vil blive gennemført i det nye år.

Ved årets udgang vil vi opleve, at der atter er sket en stigning i antallet af offentligt ansatte til ledelse og administration, og at der stadig er akut mangel på varme hænder, læger, sygeplejersker og omsorgspersonale på plejehjemmene. Vi vil fortsat skulle udrede mere end 90 milliarder kroner om året i overførselsindkomst til migranter og efterkommere fra islamiske kultursamfund, hvor tanken om at være en del af arbejdsmarkedet ikke rigtigt er slået igennem. Også i 2024 vil vi rundhåndet dele danske statsborgerskaber ud til migranter, der ikke taler sproget og hader den demokratiske retsstat. Koranloven vil føre til voksende politisk accept af islamiske parallel-samfund og stigende antisemitisme. Forsvaret vil fortsat ligge i ruiner når 2025 ringes ind.

Der bliver ikke meget at se frem til i 2024. Det bedste ville være en folkelig revolution i Iran, der fjernede præstestyret, men det er nok ikke sandsynligt, selv om hadet til mullaherne ulmer i befolkningen. På plussiden kan vi sikkert forvente nye, skelsættende lægemidler til behandling af kræft, infektionssygdomme og demens ligesom kunstig intelligens (AI) vil slå igennem på danske arbejdspladser og afhjælpe manglen på kompetent arbejdskraft.

Hvis vi ellers skal have noget at glæde os over, må vi håbe på, at den globale opvarmning garanterer en hed sommer, at Holger Rune og Jonas Vingegaard triumferer, og at Kasper Hjulmands Valium-drenge endelig vågner af deres kollektive koma og bringer guldet hjem til Danmark. Og så huske på, hvad Victor Cornelius sang i radioen i 1947: ”Solskin kan man altid finde, bare der er en, man holder af! ”Glædeligt Nytår!

 

 

 

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)