FN og Storbritannien vil sammen være værter for et globalt klimatopmøde den 12. december, skriver Børsen. Ifølge FN’s generalsekretær, António Guterres, er ”klimakrisen fuldt ud over os, og vi har ingen tid at spilde”, og nyreligiøse klimaforskere er fuld gang med at fremmane skræmmebilleder af en klimakatastrofe, der vil gøre store dele af kloden ubeboelig.
Kina – verdens største udleder af klimaskadelig CO2 – meddelte tirsdag, at landet vil skærpe sine klimamål og være CO2-neutral inden 2060. Samtidig opfordrede Kinas diktator Xi Jinping alle lande til at jagte en “grøn genopretning af verdensøkonomien” efter coronakrisen.
En smart manøvre beregnet på at bortlede opmærksomheden fra den kinesiske coronavirus, for virkeligheden er, at Kina har gang i konstruktionen af 200 nye lufthavne og så mange nye kulkraftværker, at det alene svarer til den samlede kapacitet i hele EU. Alene i 2020 er der i Kina godkendt 40 nye kulminer – ifølge Reuters endda med delvis finansiering af midler, der er allokeret til grønne energiinvesteringer. De seneste tal viser desuden, at det kinesiske regeringspartis støtte til især sol- og vindenergi i år er styrtdykket i forhold til 2018.
Både prominente politikere og klimatossede aktivister tager rapporterne fra FN’s Klimapanel (IPCC) som et endegyldigt bevis på, at verden vil ende om blot 12 år.
Og selv om medierne beskriver de unges klimademonstrationer som ”globale”, har de næsten udelukkende fundet sted i rige lande, der har overvundet presserende overlevelsesproblemer. Uden for den rige vestlige verden er klimaændringer folks laveste prioritet, langt efter sundhed, uddannelse og arbejdspladser.
I den vestlige verden har årtier med overdrivelser om klimaændringer produceret skræmte børn, febrilske overskrifter og imponerende politiske løfter, der aldrig bliver indfriet. Årtier med skrækkampagner har så godt som ingenting udrettet.
Trods 24 klimakonferencer kommer verdens forsyning med energi fortsat overvejende fra fossile kilder og CO2-udledningen slår rekorder. Andelen af verdens energiforsyning, der kommer fra fossile kilder, har ligget stabilt igennem de sidste 20 år. I 2000 var den 80 pct., i 2006 81 pct. og i 2017 81 pct.
Den politik, der presses på for – endnu større løfter om hurtigere CO2-nedskæringer – vil fejle, fordi grøn energi endnu ikke er klar. Sol og vind leverer stadig under en pct. af verdens energi og kræver ca. 130 mia. dollars i tilskud om året.
På det kommende klimatopmøde vil der ligesom tidligere være mange flotte taler, fængende slogans og en vild konkurrence om, hvem der kan fremsætte de mest vidtgående klimaforslag.
Men bundlinjen er, at det er meget dyrt politisk at fremtvinge en hurtigere grøn omstilling, end den, som den teknologiske udvikling af sig selv ville levere. Derfor kan det kommende klimatopmøde ikke undgå at være varm luft og tomme løfter. Alt vil være som det plejer at være.
André Rossmann
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)