EU alene vide?

Af Peter Andreas Fog, bestyrelsesmedlem I Trykkefrihedsselskabet

Industrialisten Elon Musk har trukket Twitter ud af censursamarbejdet med den Europæiske Union, den såkaldte “Code of Practice”, der snart bliver en del af EUs lovgivning under navnet Digital Services Act. Ideen bag Code of Practice (den kommende Digital Sevice Act) er, at man kan bekæmpe misinformation og desinformation. Politico skriver

The Code of Practice er et frivilligt regelsæt, der blev opfriske sidste år og indeholder tilsagn fra selskaber som Twitter, Meta [selskabet bag Facebook] og Alphabet til at spore politisk reklame, stoppe indtægtsgenerering af desinformation og skaffe større tilgang til disse platforme for udefrakommende. Selv om de ikke er forpligtende skal selskabernes deltagelse være en del af den separate og lovpligtige Digital Services Act – nye regler for sociale medier, der inkluderer bøder på op til 6% af et selskabs årlige indtægter.

Som Trykkefrihedsselskabets formand Aia Fog skrev sidste år om en af de mest censur-entusiastiske parlamentsmedlemmer

Socialdemokraternes mangeårige medlem af EU-Parlamentet, Christel Schaldemose er dog ikke i tvivl om noget som helst: ”Der er brug for hård lovgivning mod spredning af desinformation” lyder overskriften på hendes bidrag til Altingets temadebat, der kan koges ned til at desinformation er anti-demokratisk og at censur er et legalt middel til at imødegå det.

Desinformation definerer Schaldemose som ”bevidst.. [spredning af]..”informationer”, der er løgne eller meget langt fra fakta med det formål at skade en person, en gruppe eller et samfund”, og det er især hensigten om at skade, som hun betegner som farligt og ”et kæmpe politisk problem”. Den meget farlige desinformation udfoldes på de sociale medier, hvorfor de i kraft af ny EU-lovgivning skal pålægges både at gennemføre årlige risikovurderinger af deres algoritmer og gentage disse risikovurderinger, hver gang ”noget ekstraordinært” finder sted, som f.eks. krige eller pandemier.

(…)

[Shcaldemose] vil nemlig bruge Facebook og andre techgiganter til at indføre censur af desinformation, som hun med et ikke-eksempel (Russia Today –France24) påstår er ”et kæmpe politisk problem”.

(…)Hvornår er det blevet en politisk opgave i et demokrati at censurere medier – og at delegere udførelsen af  censuren til en privat virksomhed, der i forvejen er kendt for aldrig at begrunde deres arbitrære og politisk motiverede censur?

Hvad gør desinformation så farlig, at ”hård lovgivning” og algoritme-censur er nødvendig? Hvad kan overhovedet begrunde offentlig censur i et demokrati?

Og for at give et lille stemningsbillede, så tweetede kommissæren for det Indre Marked Thierry Breton

Twitter forlader EUs frivillige Code of Practice mod desinformation.

Men forpligtelserne består. Du kan løbe, men du kan ikke gemme dig.

Udover frivillige tilsagn vil det blive lovpligtigt at bekæmpe desinformation under  #DSA  fra den 25. august.

Vores teams vil være klar til håndhævelse.

En embedsmand, der nærmest svælger i tanken om at begrænse friheden for borgerne. Musks køb af Twitter var blandt andet et altruistisk forsøg på at imødegå ideen om den autoritative sandhed og skabe en fri ‘markedsplads for ideer’. Den amerikanske regering under præsident Joe Biden forsøgte sidste år at oprette et Sandhedsministerium, hvad de kaldte “Disinformation Governance Board”. Opgaven var også her at forhindre mis- og desinformation på internettet. Men selv blandt præsidentens partifæller kunne man se problemet i at lade autoriteter afgøre, hvad der er sandt og hvad der er falsk, og Bidens “Disinformation Governance Board” blev henlagt.

Mis- og Desinformation skal kunne konfronteres, ellers kan myndighederne lyve uhæmmet. Musk blev for nyligt interviewet af CNBCs Davis Faber, som han betroede, at “nogle af disse konspirationsteorier har vist sig at være sande.” skrev Breitbart. “Hvilke?” ville Faber gerne vide, til hvilket Musk svarede “Tjah, som Hunter Bidens bærbare computer!”. “Sandt nok!” bekræftede Faber inden Musk fortsatte:

“Så du ved, det var en temmelig stor sag. Her var Twitter og andre engagerede i at undertrykke information, som var relevant for offentligheden. Det var helt forfærdeligt, hvad der skete. Det var indgriben i valget”

Historien om præsident Bidens søn Hunter Bidens computer har vi flere gange beskrevet. Den afleverede han til en computer reparatør, men afhentede den aldrig. Reparatøren undersøgte indholdet og fandt ud over en voldsom billeddokumentation af Hunter Bidens depraverede liv med rygeheroin og prostituerede, nogle af dem tilsyneladende mindreårige, også regnskaber og korrespondancer med skumle forretningsforbindelser og sin far der tegner et tydeligt billede af omfattende korruption: At Joe Biden gennem sin søn sælger ud af amerikanske sikkerhedsinteresser for egen økonomiske vindings skyld.

Da New York Post skrev den eksplosive historie, henvendte FBI sig til Twitter og andre sociale platforme og kaldte det russisk desinformation. Historien blev derpå slettet fra de sociale medier og optrådte i tiden op til valget kun som endnu en russisk løgnehistorie. Efterretningsvæsenet brugte altså sin autoritet på at censurere en afgørende historie om den ene præsidentkandidat. Og resultatet blev, at vælgerne traf det forkerte valg.

Musk har tidligere kaldt Irlands nye love imod ‘hadtale’, hvor overtrædelser kan give op til fem års fængsel, et “massivt angreb på ytringsfriheden”. Men da Tyrkiets regering bad Twitter om at begrænse/censurere noget indhold og nogle politiske røster op til præsidentvalget efterkom Musk kravet. Det førte selvfølgelig til en del kritik af Musk, der fra flere sider blev belært om, at ytringsfrihed er et princip og ikke et slogan. Men Musk forsvarede sin beslutning med, at de manges behov gik forud for de fås. “Er din hjerne faldet ud?” svarede han således en kritiker og fortsatte “Valget står mellem at få Twitter knust i sin helhed eller begrænse adgangen for nogle. Hvad vil du vælge?”

Jeg er meget begejstret for Elon Musk, men det skal ikke være en forretningsmands opgave, at forsvare ytringsfriheden mod typer som Erdogan, Schaldemose og diverse EU kommissærer. Det er forstemmende, at princippet om ytringsfrihed undermineres af EU og skal forsvares imod arrogante lovgivere af en iværksætters idealisme, en idealisme som meget forståeligt er underkastet af forretningsmandens pragmatisme. I Danmarks Riges Grundlov af 5. Juni 1849 hedder det at ”censur og andre forebyggende forholdsregler aldrig igen kunne indføres”. Dette skal åbenbart vige for ‘EU alene vide’.