EU har brug for militær grænsebeskyttelse

EU & Co. kan snakke lige så meget, de vil om asylret og humanisme. Men det er militær grænsebeskyttelse, vi har brug for, hvis Europa skal beskyttes, skriver Mikael Jalving i Jyllands-Posten.

”Hvideruslands regent, Alexander Lukasjenko, har med Rusland i ryggen foranstaltet en luftbro med fem daglige afgange fra Mellemøsten til Minsk. Denne form for demografisk krigsførelse er ny. Indvandringen, som for blot få år siden var noget næsten sakrosankt i de urbane og velstillede eliter i Vesteuropa, er nu forvandlet til et potent våben i hænderne på udspekulerede tyranner”.

Manglen på en migrationspolitik er blevet EU-landenes akilleshæl. Problemet skyldes i al sin enkelhed, at EU-eliten med dens filialer i de vesteuropæiske hovedstæder og virksomheder har lukket øjnene for globaliseringens pris, som er, at alt for mange mennesker fra patriarkalske klankulturer ønsker at få adgang til sociale ydelser og en velstand af en anden verden i Europa. Ikke at ane, hvordan det gribes an, har været dumt. Fremover er det en forbrydelse”.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)