Både den fejlslagne vaccineudrulning og den manglende støtte til væksten sætter fokus på EU’s indbyggede svagheder, og det skaber et troværdighedsproblem, skriver Børsen.
”I de kommende måneder vil europæerne kunne se amerikanerne få deres frihed tilbage, mens de selv må vente på vacciner, og de vil kunne se amerikanerne få deres job tilbage, mens ledigheden bider sig fast i Europa. Og ansvaret ligger hos EU.
Tysklands Merkel træder tilbage til efteråret, Italiens Draghi er kun stedfortræder, og Frankrigs Macron udfordres af den mere nationalistiske Marine Le Pen næste forår. Tiden er således ved at løbe ud, og hvis de tre erstattes af mere EU-skeptiske ledere, fordi vælgerne mener EU har svigtet, så kan det blive skæbnesvangert for unionen.
På den baggrund er det uforståeligt, at Europas politiske ledere bare ser til, mens økonomien synker”.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)